Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andre kons endelse (f. ex. rikena)’, og hankons- og
hun-konsformerne, der oprindelig vare -ne og na, mere og
mere blandes imellem hinanden (f. ex. skaldeme og
skal-derna, fdderne og fdderna) l. Tilbøjeligheden til at lade
Endelsen -a gå over til -e ytrer sig også i former som
skole, vane, for skola, vana, om end de første ere
fremkomne tlaf "missbruk”2; samt ved optagelsen af e i
sammensætning (kronika, men kronikeskrivare; ara, men
årefull). Ja, hvad der er endnu mere : flertalsformerne
på -en og -er forblandes (som årenden og årender,
rerje-menten og regementer, som i Dansk3; det er derfor ikke
umuligt, at formen på -r kan gå over på den hele klasse,
så at hjertan blev til hjertar, arbeten ti! arbeter, ligesom
dansk øren nu næsten ligeså almindelig hedder ører.
Det er med andre ord: bojningssystemet ytrer allerede
nogen tilbøjelighed til opløsning, og der er derfor al
sandsynlighed for, at det vil skride frem i denne retning.
Hvad medlydssystemet angår , da er det jo ganske vist,
at mangfoldige barde medlyde efterhånden ere gåede over
til bløde; det er nu ingenlunde at onske , at denne
overgang skulde drives til det yderste, men den forrige
erfaring viser dog, at det samme også herefter kan ske.
Hvor meget eller lidet man nu end vil antage for
rimeligt af disse og lignende forandringer, så er i det
mindste det øjensynligt, at hvad der ved fejlagtige
granskninger er indbragt i sproget, vil ved andre bedre
granskninger atter kunne bringes ud deraf; og dette vil uden
tvivl i flere tilfælde, eftersom sprogbygningen i alt det
J) Se Tullbergs ypperlige Sv. språklara, utgiven af Ek
(Lund 183(5) s. 20-21. Fenomenerne omtales også i den samme
ar af Sv. akademien udgivne språklara, s. 100. 101. men der må
man ikke vente at finde nogen indsigt i deres sammenhæng.
2) Tullberg, s. 10. Hos Mob er g (Sv. grammat. andet oplag, s. 190)
finder man en stor del excmpler. 3) Tullberg, s. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
