Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et af sprogene, og som overhovedet ikke har nogen ret
grund i sprogenheden, vil falde hort. Således kunde det
vel være, at det svenske -n i gerningsordenes anden person
i flertallet vilde tahe sig, såvel som det ved en fejltagelse
opkomne Ni for /. Men det er heller ikke utænkeligt,
at det danske vil antage nogle af nabosprogets mere
fuldtonende former. En sådan tilbagegang er, som allerede
forhen er bemærket, ikke endda et ganske uset fenomen;
man er kun så sjælden opmærksom derpå, fordi sprogenes
historie endnu ikke hore til de ting, undervisningen
beskæftiger sig med.
Da det naturligvis aldrig kan falde os ind, at ville
forudsige, hvad der vil ske, men vi kun have for oje,
hvad der rimeligvis kan ske, så vove vi vel ikke for
meget ved at underkaste nogle enkelte tilfælde en
nojere betragtning.
Det svenske kan komme det danske nærmere, end
det allerede nu er, og omvendt.
Det svenske kan komme det danske nærmere. Når
man betragter navneordenes bojningsmåder og den måde,
hvorpå de i begge sprog have udviklet sig, hvilket bedst
ses ved sammenligning med Islandsk eller, hvad der er det
samme, med ældgammel Svensk, så står den nuværende
svenske formation imellem den gamle og den nuværende
danske, i det de i forskellige bojningsmåder adskilte kon
have begyndt at falde sammen, mindre i Svensk, stærkest
i Dansk. Men der viser sig også i Svensken tydelig en
tilbøjelighed til at skride endnu videre frem i samme
retning , (hvilket er så meget rimeligere, som det er den
naturlige udvikling i alle nyere sprog) , men det vil være
det samme, som at nærme sig Dansken mere og mere.
Kiinsblandingen ses allerede tydelig i navneordenes
bestemte form , da nogle intetkonsord i flertallet på -n
(formedelst ligheden med det ubestemte flertal) antage de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
