Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alt det forbigangne, det var begravet ligesom for evig, og
de (leste begyndende skribenter vare så ligegyldige, at de
lode tyske bogtrykkere råde for deres sprog. Men under
den forudsætning, at den opvågnede kærlighed til nordisk
literatur kan styrkes, at kundskab om den kan vorde
nogenlunde almindelig, kan det også ventes, at adskillige
mænd ville anvende denne kundskab til, at lade noget af
det, som er både norsk og svensk, og forhen var dansk,
atter vorde dansk. Det er f. ex. ikke utænkeligt, at mode
(sv. moda, gi. d. møde), der allerede går og gælder i det
hojere sprog, i skriftsproget kunde blive en ligeså almindelig
form , som nu moje, o. m. desl. Men det er ligeledes
klart, at det, der således enten kunde komme tilbage eller
vorde almindeligere, kan kun være det, der ikke aldeles
er tabt af bevidstheden , men ved en mere almindelig
læsning af fortrinlige gamle danske skrifter atter kan opfriskes
i hukommelsen, først blive almindeligt hos digterne, og fra
dem efterhånden gå over i det sædvanlige sprog. Og jo
mere dette bliver tilfældet, des mere vil vort sprog nærme
sig nabosproget, der i formdannelsens opløsning ikke er
skredet så langt frem som vort.
I almindelighed ville altså begge sprog, hvad der
heller ikke lettelig kunde falde nogen ind, ikke vende
således tilbage, at de skulde optage den gamle, nu aldeles
af bevidstheden udslettede bojning, der heller ikke i ældre
tider var ganske ens, eftersom det svenske sprog bestandig
blev tilbage, medens vort skred frem; men det overflødige vil,
efter i sin tid at have opfyldt sin bestemmelse, efterhånden
falde bort, og ad denne vej ville begge sprog nærme sig
hinanden. I daglig tale falde allerede nu de fleste afvigelser
ikke synderlig i oret. Medens da nabosproget i sin
opløsning skrider frem ad den for alle tungemål naturlige
vej, behover Dansken kun, ved at mindes om sin gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
