Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig i anden Halvdeel af det trettende Aarhundrede, efter et Pergaments-Haandskrift, ved E. C. Werlauff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaae nærværende Grændsebestemmelse, vil det være
nödvendigt at kaste et Blik paa de tidligere, saavidt disse
ere os bekjendte[1]. Det Monument, der indeholder de
ældste Sagn om Norges Beboelse, „Fundinn Noregr”, regner
Landet vesten for Veneren til Norge[2]. Siden skal
Værmeland have underkastet sig Sverrig[3], men synes dog igjen
at være tilbageerobret, om ikke af Kong Halfdan Svarte
saa dog af Harald Haarfager[4]; skjöndt under Modsigelse
af de svenske Konger, der ei alene tilegnede sig
Værmeland og Markerne (Dalsland), men endog udstrakte
Vester-Götlands Grændser lige til Svinesund[5]. Endelig synes
Grændserne saaledes at være blevne bestemte, at
Götaelven blev den sydlige Grændse; de saakaldte Markir
(Skovbygder) mellem Værmeland og Ranarike forbleve under
Sverrig; Eidaskoven dannede den östlige og Kjölen den
nordlige Grændse[6]. Denne, tildeels af Naturen dragne,
Grændse ansaaes nu — i det mindste til en Tid, og fra
norsk Side — for den rette og gamle Grændse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
