Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig i anden Halvdeel af det trettende Aarhundrede, efter et Pergaments-Haandskrift, ved E. C. Werlauff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekommende Steder med nyere Karter har kunnet udfindes,
er Grændsen omtrent bleven bestemt paa folgende Maade.
Dens sydligste Punkt var Nöddinge i Vestergötland, ved
Götaelvens Udlöb, ligeoverfor Konghell. Derfra gik den
mellem Dalsland og Bahuslehn; derfra, omtrent som nu,
mellem Dalsland og Smaalehnene, forbi Nordre-Kornsöen,
Bogsöen, Store Leesöen imellem Værmeland og
Nedre-Rommerige, mellem Værmeland og Österdalen. Her synes
Grændsen paa den Tid at have veget af mod Östen
indtil Fryksende og Thingwall (Carlstad) ved Veneren,
hvorved da en Deel af Værmeland maa have hört under Norge[1].
Dalarne (Jarnberaland) regnedes dengang, ligesom i
Sverres Tid[2], til Sverrig; ligeledes Angermanland, Medalpad
og Helsingland; Jæmteland og Herjedalen derimod, som
alt er bemærket, under Norge. Det nu saakaldte svenske
Lapmark indbefattedes dengang, deels under det gamle
Finmark, som derfor sagdes at grændse til Jæmteland,
men tillige ansaaes for et norsk Skatland[3], deels under
Helsingland[4].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
