Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig i anden Halvdeel af det trettende Aarhundrede, efter et Pergaments-Haandskrift, ved E. C. Werlauff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid af synes Forbindelsen mellem Jæmteland og Norge at have
vedvaret lige til Aaret 1645; naar Sverre berettes med Sværdet
i Haanden at have vundet Jæmteland under Norge[1] skal
derved, uden Tvivl, blot forstaaes den Kamp, han paa sin
Indmarsch i dette Rige maatte udholde med Jæmterne, blandt
hvilke det udtrykkelig omtales, at Kong Magnus
Erlingssen havde mange Lehnsmænd[2]. Da Helsingland under
Eystein Magnussen ikke omtales som forenet med Norge,
maa man antage at det er forblevet under Sverrig[3];
senere synes Erling Skakke og Magnus Erlingssen at have
övet Fjendtligheder mod Helsingerne[4], og under Hakon
Hakonsen synes Hertug Skule at have tilegnet sig et Slags
Herredömme baade over Jæmteland og Helsingland[5]. Uden
Tvivl tör det ansees for afgjort, at disse lidet dyrkede
og befolkede Lande ikke have staaet under noget
stadigt Herredömme, enten svensk eller norsk, for i en
sildigere Tid[6]. De tidligere Tvistigheder om Grændsen
mellem begge Riger synes, for en Deel, at være blevne
jævnede ved Forhandlingerne i Aarene 1268 og 1273, hvis
Resultater vi antage her at have for os. Den störste
Deel af Værmeland med hele Dalsland erkjendtes derved
at höre under Sverrig, ligesom Jæmteland og Herjedalen
under Norge. Saavidt, ved Sammenligning af de her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
