Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Udsigt over Udvandringerne fra Normandiet til Italien og Normannernes förste Erobringer i Neapel og Sicilien; af F. Schiern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Robert Viscard var ankommen til Italien, fandt
lian snart Leilighed til at udnuerke sig i Normannernes
uafbrudte Feider og især i deres Krig mod Pave Leo den
Niende. Den storste Anseelse opnaaede hen dog forst
elter sine Erobringer i Calabrien, der længe blev
Nor-mannernes Kampplads1. Vilhelm med Jernarmen havde
fiirst af Normannerne, paa Streiftog mod Grækerne,
be-traadt dette Land, og senere var Drogo trængt ind i
Dalene ved Floden Gratis og havde anlagt Borgen St.
Marco, som han nu overdrog til Broderen Robert, for at
denne kunne tilkæmpe sig et Arveland i disse bjergrige
Egne. Med Iver overgav Robert sig til Kampen, og hans
Magt tiltog tilligemed hans Krigeres Antal, der efterhaanden
voxede, da alle de Nyankomne blandt Normannerne heller
vilde drage til Kampen mod Grækerne i Calabrien , end
forblive i Apulien, der allerede var deelt mellem de tidligst
Udvandrede. Men i Førstningen, da Roberts Tilhængere
vare færre og han ofte befandt sig i den hoieste Nod 2,
lignede hans Liv nærmest kun en italiensk Bandits:
undertiden overfaldt han græske Kjobmænd, der reiste ubekymrede
med deres kostbare Vare, og han udplyndrede saa ofte
Landsbyerne omkring S. Marco, indtil disse til Slutningen
alle stode ode og blottede for Beboere. De normanniske
Historieskrivere Galfred Malaterra og Vilhelm af Apulien,
der med Forkjærlighed dvæle ved denne Deel af Roberts
Liv, have med sfor Omstændelighed opbevaret Mindet om
disse hans Rovertog, og fortælle derhos tillige om den
Snildhed, hvorved han under dem sogte at hjælpe sig der,
’) Man har ogsaa, skjont aldeles grundlos!, formodet i
Calabrien at finde Spor af Runer. See Munter, Efterretninger om
begge Sieilierne. I, 118. 2) Ouodam vespcre dapifer, qui omni
domui suæ præerat, requisivit ab ipso, quid in crastinum comesturi
erant ipse vel milites sui, dicens se neque victum neque pretium
ad emendum liabere. Gaufr. Malat. p. 5r>3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
