Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Bemærkninger om de tvende ældste tydske Digte, nylig opdagede af Waitz, udgivne og forklarede af Jacob Grimm, ved Finn Magnusen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog at være et naturligere perfectum af letja end det
senere og endnu brugelige luttu; saaledes er fetudu
per-IVetum af feta, men derimod mbttu af meta. Klifu5u er
det regelmæssige perfectum af klifa, som bar forskjellige
Betydninger, hvoriblandt de: ofte at gjentage de samme
Ord eller Iiamser, og denne Skik fandt tit Sted ved
Besværgelser. Jfr. klufu, Perf. af kljufa, klove, splitte.
Paa nyere Dansk kan det Ilele (efter Grimms forste
Forklaring) nærmere oversættes saaledes:
Aarie (fordum) sade somme sankede
Diser, sammen Krandse2,
sade her og der, Indspring for Hæftbaand
somme Hæft hæftede1, (Hæftebaand) 3
somme Hære standsede, Indfart for Krigere.
Grimms ovenstaaende latinske Forklaring har jeg her
fulgt, da jeg tillige i det hele, efter mine individuelle
Anskuelser, der især maatte holde sig til tilsvarende
oldnordiske, 0111 end nu tildeels obsolete, Ord og Former, ikke kan
andet end billige den i Hovedsagen 4. Nogle hertil horende
Bemærkninger tillader jeg mig dog her at fremsætte, med
Henhold til Grimms egen originale og udforligere Forklaring.
Idisi (i Enkelttallets Nævneform Idis) antager Grimm
for Nornerne, disir (i Enkelttallet dis), hvilket han
oversætter ved Nympher, men betragter dem dog her især
som vise Kvinder, de Slagene afgjorende Valkyrier5. Dette
’) Snoede Haand. 2) Kroner, Kjeder. 3) eller og: for forenede
Guder. 4) Wilhelm Muller angiver saaledes kortelig
Hovedindholdet af dette Digt: uDas erste ist ein Zauberspruch zur Losung
der fesseln eines kriegsgefangenen”; hvorpaa denne Forklaring er
grundet, udvikles ikke videre. Geschichte und system der altdeutschen
religion S. 8. Dog hedder det ellers i samme Skrift. „Has erste
Merseburgergedicht berichtet von jungfrauen (idisi), welclie fesseln
fesselten, das hcer aufhielten und naeh kniestricken ptliickten” (S. 98,
jvfr. S. 355). 5) Jvfr. Grimms deutsche Mythologie, (ny Udgave
1844) S. 372-73 (o. fl. St.) Det oldnordiske kvindelige Egennavn
Lidis (eller Eydis) kunde fordum vel skrives Idis (ligesom Ordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
