Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Bemærkninger om de tvende ældste tydske Digte, nylig opdagede af Waitz, udgivne og forklarede af Jacob Grimm, ved Finn Magnusen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stenmier overeens med de nordiske Forestillinger, men
disse have udvidet Benævnelsen til deres Gudinder, Norner
og landlige Kvindeguddomme overhoved. I)e* tilbades af
de gamle Nordboer paa visse dem helligede aarlige Fester,
kaldede disablot eller Dise offre; de store OfTringer vare
fordum forenede med Thingforsamlinger og Markeder,
hvorfra de Svenskes til vore Dage vedligeholdte disting har
sin Oprindelse. En egen Afdeling belligedes Diserne i
visse norske Gildehuse, kaldede disnrsnlr eller Disesalen
o, s. v. De kvindelige Landvætter eller landlige
Guddomme , Landenes Skytsaander , hvilke de gamle tilbade,
kjendes endnu af Almuen paa Islands Yesterland; der
paavises visse Stene eller Klipper, i hvilke de menes at boe
(eller forhen at have været dyrkede) under Navn af
Innd-dtsir, Land-Diser (eller Nympher), endskjont dette Navn
neppe mere findes i Sagaer eller Oldtidsdigte, men saare
mange af disse ere desværre for længst tabte, og saaledes
ubekjendte hos os. Det er da vel muligt at vort Oldsprog
engang bar besiddet Ordet it)disir (af samme etymologiske
Oprindelse som det beromte Idavbllr), og det maatte
da bave betegnet de arbeidsomme eller virksomme Diser,
navnlig især Norner og Valkyrier, i hvilken Charåkter hine
idisi ogsaa her virkelig vise sig. Grimm har udforlig
viist, at idis forekommer i de ellers bekjendte ældste
tydske Digte som itis, i det Angelsaxiske som ides;
saare heldig sammenstiller han saaledes dis skjoldunge i
den ældre Edda og ides scyldinga i det angelsaxiske
Heltekvad om Beovulf, og viser tillige at de kristne
svil for sveil o. il.) Grimm anforer de oldtydske Kvindenavne
Ilispuruc,Ilispurg,Itisburg og I lislant, Deutsche Mythol. 2den Udg.
S. 373. Vore mange oldnordiske Kvindenavne, der ende med dis,
som Jsdis, pårdis, Freydis, Vigdis o. s. v. behover jeg ikke
fuldstændig at opregne. De her anforte betfgne oprindelig, at de dem
bærende Kvinder vare helligede til Guderne (især Thor og Fieyr),
Kampens Gudinde, andre Valkyrier o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
