Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Bemærkninger om de tvende ældste tydske Digte, nylig opdagede af Waitz, udgivne og forklarede af Jacob Grimm, ved Finn Magnusen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valkyrie, sammensat paa samme Maade som Hjålmgunnur,
o. fl. Gunnur eller Gupur var, som bekjemlt, en af de
ypperste blandt Valkyrierne og betegner undertiden Krigen
overhoved i de gande Skjaldedigte. Sunnå er og vor
nordiske Sunna eller Solgudinde, af hvem Sundagen, som
hende helliget, endnu har sit Navn i Tydskland,
Nederlandene, Storbritannien og Skandinavien. Om hendes
Dyrkelse i vort Norden har jeg forhen samlet og skrevet
meget, ligesom Jacob Grimm og har godtgjort den med
Hensyn til de Tydske. Frua antages rigtig af Grimm
for den nordiske Freya eller Frouwax, som og efter vore
Oldsagn især var kyndig i Trolddomskunster, oprindelig
mest de lægende. Mærkværdig er ellers her den
Beretning i den yngre Edda, at Fruetitelen nedstammer fra
Freya. Voila (Fylde, Overflodighed), er og af ham
meget rigtig antagen for Eddaernes Fulla, (af selvsamme
Betydning) 2, her kaldet Freyas Soster. Ellers var hun i
Norden Friggas, den iiverste Gudindes, Æskemo eller
Pyntekone. Hvad Balders Hest angaaer fortælle Eddaerne os
intet derom: derimod ommelder et Brudstykke i Skålda
(Rasks Udg. S. 181) af et gammelt Digt, kaldet J>orgrims
j)ula eller Thorgrims Ramse , en blandt de mest beromte
Heste, kaldet Blodig/tov (Blodighop), der bar den stærke
Atride, og af et andet strax derefter folgende Fragment see
vi, at Beles Banemand, nemlig Freyr, pleiede at ride paa
den nysnævnte Hest; for dennes Navn ligger sikkerlig en
nu længst forglemt Mythe til Grund. Vist er »let, at den
hedenske .hud her i Norden var Freyrs Fest, og det er
Wilh. Muller læser derimod Friia eller Fria, og dette
sidste kunde i oldnordisk Skrift netop læses Freya; dog
antager han, at ikke denne Gudinde menes, men derimod vor Frig g,
paa Grund af dennes her antydede Slægtskab med Fulla. G. U.S.
(I. c.) S. 88. 2) Jac. Grimm har endvidere handlet herom i Haupt
Zeitschrift II, 198 og Deutsche Mythol. 2 Udg. I, 285.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
