Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deligen blot have været Sætre, viser den hyppigt
forekommende Endelse •.. sel (o: selr, Sæterhuus, Sennhutte)
f. Ex. Mesel (Mfåselr), Reiersel (Hreidarsselr) Lodesel
(HloSuselr) o. fl.
Idet vi saaledes efter de forhaandenværende Data have
stræbt at belyse Maaden, paa hvilken den nordiske Halv5es
vestlige Deel coloniseredes, have vi ogsaa, ved at
godt-gjore Coloniseringens nord - sydlige Retning, besvaret
Hovedsp5rgsmaalet. Den nordiske Stamme, oprindeligen
bosat i de midterste Egne af det nuværende Ostrusland,
under klimatiske Forholde, der stemme med Halv5ens,
have for det fårste i to Hobe, den ene, Sviame, sondenfor
Finland, den anden, der f5rst siden kan have kaldt sig
Nordmænd, nordenom Finlændernes eller Kvenernes Boliger,
draget over til Halv5en, medbringende Familie, Leveskik,
Religion, Gudsdyrkelse og Overtro, kort Alt, hvad der
udgjor det Charakteristiske ved en Nations hele legemlige
og aandelige Tilværelse. Interessant er det her at lægge
Mærke til den Modification, de religidse eller overtroiske
Forestillinger efter Coloniseringen have antaget. Der er
faa Punkter i den hele Verden, der bedre kunne svare til
det Billede, Edda udkaster af Mannheim eller
Menne-hjemmet, end den russiske Slette. Her danner
Ural-Fjæld-rækken (af Snorre benævnt fjallgarfir mikill; Navnet Ural
skal efter Conversationslexikon betyde 4<Gurt”, Gjord,
Rand) en bestemt Grændse mod Osten. Bagenfor Ural,
mellem det kaspiske Hav, Aralsden og Obi-Bugten findes
endnu et bredt Strog af lave, moradsige Egne, hvilket
endog efter Alexander v. Humboldts Mening bestemt synes
at vidne om, at det kaspiske Hav langt tilbage i Tiden
virkelig, som de Gamle fortælle, har hængt sammen med
det nordlige Hav l. Her have vi altsaa i Bjergrækken,
’) See især Bergliaus: uAllg. Lander- u. VOlkerkunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
