Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med B5ier og Lænker, og Lænkerne vare sonderrykte af
faam, og Boierne sonderslidte, og Ingen kunde tæmme
ham”; paa Græsk: 4t8ia to auirov TcoXXaxtc TcéSaic xai
aXucreai SsSéaQ’ai, xac Sisarcacråm utc auTou rac aXuWc,
xal zd<; xl&ac auvxe’cpt^S’at, xal ou5ecc auTov fax.us &a"
jj.aaou”, saaledes oversat: ttunte is ufta eisamam bi
få-tuns gabuganåim jah ndudibandjåm eisarneinåim
gabun-dans vas, jah galdusida af sis pds ndudibandjås jah pd
ana fotum eisama gabrak, jah manna ni mahta ina
ga-tamjari\ Her nævner der græske Text kun 7ue5ai og
ccXvasig (Boier og Lænker) uden at melde noget om den
JVIaterie, hvoraf de bestode, medens den gotiske
Oversættelse nævner <tJærn boiet om Fodderne”, og
„Tving-baand af Jærn”; den forudsætter altsaa, at alle deslige
Utensilier nodvendigviis maa være af Jærn; i modsat Fald
vilde der ei have staaet ttJærn” (eisarn) men „Erts” (aiz
eller ais), et Ord der kun forekommer Marc. VI. 8 Mnih
in gairdos aiz, (p) efø Tirjv £<»m}v ya^ov), hvor det
bruges om Penge. Ogsaa tyde vore ældste Sprog- og
Nationalnionumenter, Kvadene i den ældre Edda,
saavel-som Gudesagnene i den yngre, aabenbart hen paa at Jærn
var almindeligen kjendt og brugt. I Grimnismal omtales
saaledes tsarnkol, Jærn-Pustere under Solhestenes Bover;
i Voluspå omtales Jærnskoven (austr sat hin aldna i
jdmviSi), ligesom Jotunkvinder oftere kaldes jdrnvidjur;
Mjolner er af Jærn, og dens Tilbliven noiagtigt fortalt;
Geirrod kaster en gloende Jærnbolt efter Thor; Skrymer
binder Madposen med Jærnbaand. Ordet eir (Erts eller
Bronce, gotisk ais) forekommer ikke engang i
Edda-Dig-tene (see Registrene til den arnamagnæanske Udgave) l.
*) Ordet eyrskdrr, der forekommer i Go&runarhefna eller At-
-lakvi&a V. 35, har nemlig intet med eir at bestille; det kommer
her af eyrir, Lavslette; og eyrskdrr, brugt om Hesten, betyder
altsaa den Sletten [med Hoven] oprodende, den jordstampende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
