Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Derhos viser Navnet Isama (efter gotisk Skrivemaade
ret-tést Eisama), der af Jornandes (de rebus geticis Cap.
14) ifolge gamle gotiske Kvad (fabulæ) nævnes som Son
af Amala og Fader til Ostrogotha, og Stamfader i fjerde
Led til Ermanarik, altsaa som en i Mythetiden opragende
Heros, at Begrebet Eisam o: Jærn allerede var indvævet
i Goternes ældste Myther, ligesom i vore Forfædres, efter
hvad Ordet JamviSja noksom tilkjendegiver, med andre
Ord: at ogsaa hos Goterne Brugen af Jærn var samtidig
med Folkets Historie, og Erindringen om Brugen af Bronce
næsten udslettet. Endog den Omstændighed er mærkelig,
at de gotiske Former eisam (Jærn), ah eller ais (Bronce),
ligesom vore ældre Former isarn -eis (o: eir) forholder
sig til hinanden som steiga (stiger) til ståig (steg), oldn.
stig til steig, med andre Ord, som et regelmæssigt
Præsens^ til et regelmæssigt Præteritum; eisam er saaledes
t4det Metal som nu existerer”, ais t6det forhen brugelige”.
Vi vove endog her ligefrem den Paastand, at hele den
germaniske Stamme fra de allerældste Tider, hvortil vi
kunne forfålge den opad, har været jæmbmgende, og at
den sandsynligviis har lært Jærnets Brug fra Nabofolket,
Skytheme eller Tschudeme, der fra umindelige Tider
synes at have drevet Bergverker og forstaaet at tilvirke
Jærn, dog maaskee mest af Myrmalm. Det hedder
saaledes i H. ,v. Brackel’s ttBeitrag zur Kenntniss der
Alter-thtimer, besonders aus Bronce, welche in den
Ostseepro-vinzen Russiands aus Erde gegraben werden”, i
„Mitthei-lungen aus dem Gebiete der Geschichte Liv- Ehst- u.
Kurlands, 1. B. 3. H,: ((Et andet Moment for Finnernes
Nedstammelse fra Hoiasien og for at de i sin Tid have
boet i de Egne af Altai og Ural, hvor der endnu gives
dybtdrevne Schachter, Stoller og Skjerp fra den graaeste
Oldtid, benævnte Tschudenschiirfe, er den i hine Egne
hyppige Forekomst af Gravhoie, i hvilke der findes netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
