Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sjelden den Dag idag paa Island slutter Ligtaler med de
tre sidste Linier i st. 82:
drottinn minn
gefi daudum ro9
hinum likn er lifa!
(Vor Herre give de Dode Ro, men dem der leve Naade!).
Den lilie Episode i Digtet St. 10-14, som omhandler to
Venners Splid over en Qvinde, er derimod ligesaa nordisk
som christelig, og saaledes har man i dette Digi heelt
igjennem det mest slaaende Exempel paa det aandelige
Udtryk for tvende Verdenstilstandes indre Kamp , der i
al deres Ulighed dog have inderlig beslægtede Momenter.
Dette underlige Slægtskab er det nemlig, som laaner
den nordiske Poesi sin Hovedinteresse. Det er dette
Slægtskab, der stadfæster et saa dybt Hav mellem Nordens
hedenske Poesi og den classiske Digtning, og som stiller
den hen som et i Hedenskabet aldeles enestaaende
Phæno-men, der kun en enkelt Gang finder noget Analogt i den
orientalske og indiske Mystik. Men det ér ogsaa blot
Naturreligionens poetiske Toner, som den nordiske Poesi
har tilfælles med den. indiske og persiske, thi den
orientalske Yppighed og Vellyst, den indiske Rosenduft og
Blodhed, alt dette maatte fryse ihjel i Nordens Vinterkulde;
dens dybe klare Stjernehimmel og rene Snee maatte vise
Orientens vellystige Polygami tilbage, og istedetfor denne
maatte ad Naturens Vei, navnlig i Forholdet til Qvinden, en
saadan Kydskhed og Reenhed i Sæder indtræde, som deu
Christendommen ad Aandens Vei udviklede i den
itoiddel-ald’erlige Catholicismes og Riddertids bedste Periode.
Man vilde let kunne inddele og bestemme de
forskjel-lige Verdens og Folkeudviklingens Epocher efter Mandens
Forhold til Qvinden til de forskjellige Tider og hos de
farskjellige Folk; og hvor passende vilde det ikke være,
netop at gjore de tvende Slægtfaktorers, de tvende Gene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
