Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke saa lige komisk, thi den har et Anstrftg af noget
Dæmonisk; naar saaledes Kjærlighedens Gud Rama i
Maa-neskin rider paa en Papag5ie, saa veed man egentlig ikke
hvad man skal gjfire ved dette Symbol; man troer der
stikker Noget under; der er det dæmonisk; men i det
Samme maa man lee ved denne besynderlige
Sammenstilling af Papag5ier og Maaneskin. Absurd-komisk kunde
man kalde Indianernes Brahmvorden, hv6r en Parias t. Ex.,
ved i saa og saa mange Aartusinder at staae paa det ene
Been og stirre paa sin Næsetip, kan blive til Brahm eller
det Absolute, som saa reducerer sig til det abstrakte Intet.
Men der hdrer sandelig ogsaa, selv for en Parias, Meget
til at kunne blive til Intet. Indiens grandiose og brogede
Natur har derfor i dens Poesi saaledes givet én yppig og
spraglet Phantasi Overvægten, at Smag og Konseqvents
aldeles ere overseete. I Norden har Phantasien derimod,
trods sin Grandiositet, vidst at holde sig reen og kydsk;
en yppig Natur har der ikke bragt sin Mangfoldighed ind
i den; en mild og venlig Himmel, en frugtbar Jordbund har
der ikke fristet Poesien til at lægge Accenten paa Materie
i Stedet for paa Aand; der har tvertimod Menneskeaanden
i sin Kamp med en karrig og opsætsig Natur faaet daglig
Anledning til at hærde sig selv, og saavel i Poesien som
i Realiteten overvinde den trodsige Materie. Derfor hdre
saadanne Sidestykker til Indiens Frazen, som Ymers*
mythen, til den fårste opvaagnende Folkeaands
Phantasi-frembringelser, hvor Foleisen af Naturens Overlegenhed
endnu er det Overveiende; det forholder sig med dem
lige-som med de orphiske og eleusinske Theogonier i
Grækenland, der bevislig ere opstaaede i den tidligste Klassicisme,
og snarere maa betragtes som overleverede Rester af den
ægyptiske Symbolik, end som selvstændige græske Myther.
Med den persiske Digtning har Nordens gamle Poesi
det tilfælles, at begge mangle Dramet. Denne Lighed er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
