Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturligere er derfor Sammenligningen mellem den
orientalske og den nordiske Poesi. Denne fornægter ikke
sit Udspring. Ligesom Nordens er Orientens Aand
op-hojet, men ikke harmofiisk skjon; det Tragiske sukker
dæmonisk; det Komiske leer grotesk; begge spille over i
Humor. Som en Folgeaf Naturreligionens vidtdrevne
Kon-seqventser, blive Billederne i deres Grandiositet ofte uskjonne,
og Orientalismen derfor ofte komisk, liden Vidende og Villie.
1 Indiens Mythologi blive Billederne ofte monstrSse
og overskride selv det Groteskes yderste Grændse. Det
Sandselige, især Generationsmysterierne, forblandes saaledes
med det Abstrakte, at man istedetfor anskuelige Billeder
snart faaer Frazen, som man ikke kan, snart ikke vil
anskue; som til Ex. hiin beromte Episode af Råmåyana
om Gangås Nedstigen. Isbjerget Hiftiavån, Bjergenes
Fyrste, havde avlet to Dflttre med den slanke Menå,
nemlig Gangå, den ældste, og den skjonne Umå, den yngste.
Denne bliver gift med Rudras, d. v. s. Sivas. Af dette
Ægteskab fremkomme vilde ufrugtbare Bjerge. Hundrede
Aar , siger og skriver hundrede Aar laa Sivas i
ægteskabelig Omfavnelse med Umå, uden Afbrydelse, saa at
Guderne, forskrækkede over Sivas’s Kraftighed og i deres
Frygt forædet forventende Foster, bede ham at meddele
Jorden sin Kraft. Dette Sted i Digtet have Oversætterne
i Almindelighed forbigaaet, fordi det saa aldeles
tilsidesætter al Tugt og Blufærdighed. Sivas opfylder Gudernes
B5n, hæver Omarmelsen, og slynger til Jorden sin Sæd,
der, paavirket af Ilden, frembringer det hvide Bjerg, der
adskiller Indien fra Tartariet. At Umå herover bliver
meget fortornet, forstaaer sig af sig selv. Saaledes gaaer den
indiske Phantasi udover Forstandens og Foleisens
Grænd-ser, og bliver pludselig, midt i sin storste Pragt og
Od-selhed paa grandiose Billeder, fattig og upoetisk. Paa
andre Steder bliver den hvad mau kunde kalde kurios,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
