- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1846 /
111

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Punkter mere eller mindre i alle Verdenstilstande, idet nogle
efter afbrudte Aandslyn ere faldne tilbage i Naturens
Cul-tus, andre derimod have fundet deres Tilfredsstillelse i
Aandens Gaaenop i Materien, Indholdets i Formen, og
saaledes historisk have l6st deres Opgavte ved i den fuldendte
FormskjSnhed og den harmoniske Individualitet at fiude
Aandens muligst adæqvate Udtryk. Selv Klassicismen,
hvorom det Sagte fortrinsviis gjælder, har, især i sin
Opkomst, saadanne ophojede Tillob. Foruden de fårste
Theo-gonier, Mythen om Erebos og Nys, Mythen om Demeter
og Kora, den orphiske Dionysos, og hele den Sagnkreds,
der tilhorte de eleusinske Mysterier, hvor, efter Cleraens
Alex-andrinus, saadanne Rester af ægyptisk,, phoenicisk og
chal-dæisk, altsaa orientalsk Cultus, blev gjort til Gjenstand for
mystiske Dramer, maa mange Momenter af den klassiske
Heroisme, især Hercules-mythen, denne Personifikation af
Aandens Herred5mme over Materien, henregnes til det
Op-b5jede. Oraklerne, Dionysosfesterne , i det Hele denne
Guds Cultus, den fra Ægypten overleverede Sphinxmythe,
indeholde fremdeles mange Momenter heraf. Og af
klassiske Enkeltheder, hvor ophdjet er ikke Apollo, som for at
pas$e paa sin Son, Phaeton, der med uerfaren og dodelig
Haand skal styre Solens udddelige Vogn, folger efter havn
ridende paa Sirius (Seipiou v<3xa Men vi træffe

det i Hellenismen dog kun som Naturens Oph3jede, thi selv
hvor Subjektets, hvor Aandens eget Oph5jede synes at
bryde frem, saa er det nærmere beseet kun Lidenskabens,
kun Affektens gjærende Naturgrund, der bryder dæmonisk
frem, men ikke den frie Aands Hoihed, der i Nordiskheden
og i Christendommen blandt Andet skjonnest og meest
imponerende viser sig i Lidenskabens, i denne mægtige
Naturkrafts, endnu mægtigere Beherskelse. Grækeren giver
sig Luft, men«, han forbause os end nok saa meget ved
denne friske, fyrige og sydlige Lidenskab, som han i hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1846/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free