Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dens Umiddelbarhed og Ubændighed lader yttre sig, ganske
anderledes imponerende er den stærke, bredskuldrede
Nordbo, der skjæl ver af Harme, men holder sig. Hans Affekter
ere ligesaa store, maaskee langt stdrre, hvem kan vide det,
men han har desuden denne Stolthed, der skaber
Rolighedens Pathos, denne Stolthed, der ligger i Bevidstheden
om Aandens Værd og Overmagt over Naturen og det
Sand-selige. Der er fremdeles for Nordboen en ny Anledning
til at gjdre Aandens Magt gjeldende imod Naturens vilde
Kraft, i selve den umilde og oprorske Natur, som han
bestandig maa aftvinge dens tarvelige Gaver; kun tvungen
yder den, heri finder han en idelig Stimulus til at hærde
sig lige over for den. Grækeren derimod har netop
Anledning til det Modsatte, til barnlig at tye til Naturens Skjod,
og umiddelbart at hengive sig til den frie Nydelse af de
milde Gaver, Naturen med moderlig Omhed rigelig
tilbyder ham. Derfor staaer han i Harmoni med Naturen,
og igjennem den med sig selv, medens Nordboen kun
igjen-nem Kamp kan haandhæve sin Selvstændighed lige over
for den.
Paa den hebraiske Ophojethed har allerede Longin
gjort opmærksom, i det han netop anforer Momenter af
den som de mest træffende Exempler paa de fire
Hovedegenskaber, cp(o;xTj, Seivonr^, licjtaaic, Ix7uXt]£?.c, som han
tillægger det Ophojede. Han citerer med Rette: „vorde
Lys og der blev Lys”, som et saadant i Sandhed ophfljet
Udbrud, ligesom i det Hele Jehovah’s Stilling til Jodefolket
og dettes deraf fremgaaende National- og
Charakteerudvik-ling med Rette er bleven henfort til det Oph&jedé.
Jeg nævner Hebraismen tilsidst, fordi denne har
Aandens Ophojede tilfælles med Christendommen og
Nordiskheden, medens det derimod i Orientalismen næsten kun
er Naturens Hojhed, som gjftr sig gjeldende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
