Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forebyggelse af Misforstaaelse ville vi i det Ffllgende, hvor
det i é overgaaende aa forekommer, be$egne det ad.
Mærkeligt nok findes i de ældste nord. Haandskrifter, hvor å
ellers betegnes med o, neppe nogensinde denne
Betegnings-maade, hvor å svarer til det got. då eller é. Det eneste
Tilfælde turde være Formen monadagr for nianadagr, dog
erindrer jeg aldrig at have seet den fors te Form.
De gotiske Vokaler lade sig altsaa henfore til
Old-formerne a, aa9 ad, i, ii, u — med Diphthongerne åi,
åu, iu. Der maa nodvendigviis have været en Periode,
i hvilken disse simple Tegn vare de ene brugelige, og i
An f5 reisen af de grammatiske Former kunne vi derfor,
til bedre Overskuelse af Analogien, uden mindste
Betænkelighed anvende dem. Det falder vistnok Enhver i Oinene,
hvor dette simple Vokalsystem er overeensstemmende med
Runernes. Her findes ogsaa oprindelig kun Vokalerne 4,
I, IV Tegnet for o, 4, er* som ove“ bemærket, kun én
Forkortning for 44; | er forst sildigere betegnet med Punkt
\, for ogsaa at bruges som e; de oprindelige
Diphthong-former iu eller io, der forst senere ere blevne jii eller jo,
betegnes i Runeskriften simpelthen ll\, f. Ex.
Oprindelig har man vel i Runeskriften aldrig betegnet
For-dobblingerne, men brugt 4 til at udtrykke a, aa og då, f
til i og ii, l\ til u og uiu
Da vort Oldsprog har udviklet sig af de samme
Ur-Jftlementer, som det Gotiske, maa ogsaa det have haft en
Periode, hvor Vokalsystemet var ligesaa simpelt, eller hvor
man behjalp sig med de tre Vokaler «, i og u. Virkelig
findes ogsaa paa de ældste Runeindskrifter Formen l baade
for i og e, 41 istedetfor det senere ei, o. s. v. Men det
ligger i vort Oldsprogs Natur, i det Hele taget at ynde
korte Vokaler ved Siden af de lange, og i særdeleshed i
Flexionsendelserne ikke at taale disse. Derfor træffe vi
allerede i Sprogets ældste Levninger baade korte og lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
