Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM DET ÆLDSE NORDISKE SPROGS UDSEENDE. 231
t
ældste Skrifter ombyttes med o. — Der ere visse
Conso-11 an tforbindelser, der i det Hele taget foretrække *den
sammensatte Form ia f. e9 nemlig / og r, fordobblede
eller med en anden Consonant; den taales derimod aldrig
foran mm, mp9 nd, nt. Ogsaa i Angelsaxisken er i i de
fleste Tilfælde, hvor det staar foran en enkelt Consonant
eller andre Consonantforbindelser end af m og n, brudt
over til e; foran r og h9 ogsaa i enkelte andre Tilfælde,
bruges endog sædvanligviis Mellemformen eo, der egentlig
skulde lyde ea, hvilket ogsaa bruges i den
northumber-landske Dialekt. Istedetfor firran finder man saaledes
oftest feorran, north. fearran, veorpan f. virpan9 Oldn.
verpa (opr. virpn, siden viarpa).
Men der gives i vort Oldsprog ogsaa en modsat
Maade, paa hvilken afledede korte Vokaler opståae, nemlig
ved Omlyd, hvor en bredere Lyd nedtrykkes til en engere.
Denne Nedtrykuing finder altid Sted paa Grund af et i en
Aflednings- eller Flexions-Endelse folgende i eller u, selv
om dette i Tidens Lob er bortfaldet. Ved i forandres
saaledes a til e, o (o: u) til y; ved u9 der selv er en
bredere Lyd end i, kan blot a paavirkes, og skulde
egentlig blive til o, hvilken Form ogsaa findes i en Mængde
Haandskrifter, og er endnu brugelig i det vestlige Norge,
men sædvanligviis er den dog forandret til o, en Lyd, der
i Haandskrifterne betegnes paa forskjellige Maader, i de
ældste mest med g. I Flexions- og Afleds-Endelser
forandres a endog til u. Exempler er det i denne bekjendte
Sag overflodigt at anfore. Af den Omstændighed, at der
i Gotisk ei findes Spor af Omlyd, og at Omlyden
idetmindste ved u endog i flere af vore Oldskrifter ei anvendes,
kan man forresten sikkert slutte, at den ei horer hjemme
i vort rene Oldsprog, men forst senere har udviklet sig
ved en hurtigere Udtale. Yderst vigtig er den for
Sprog-grandskeren, idet den vidner om bortfaldne grammatiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
