Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Diphthongeme kunne 4 ældste Dansk og ældste Svensk
siges at være forsvundne, au med Omlydsformen ey9 ere
bievne til o, ei til é. (De faa Exempler paa tilbageblevne
Diphthonger i de ældre svenske Love, som anfores hos
Petersen, 2den Deel S. 178, nemlig væittar, blæinr, mghit9
kunne maaskee blot forklares som Lettelser for Udtalen;
hvad den gottlandske Mundart angaaer, da staaer den saa
ene, at den her neppe kan tages i Betragtning, men
maa nedenfor specielt betragtes. I de gode norske og
islandske Sprogmindesmærker ere derimod Diphthongerne
vedblevne; endog i Norge have de i Almuesproget
vedligeholdt sig lige til vor Tid.
1 Brydningen fra det oprindelige korte i som
Rodvokal til det senere e er det ældste Dansk og Svensk
oftest blevet staaende ved Mellemformen ia, s. jok f. ek
(ik), sjax f. sex (six) o. s. v.
Omlyden iagttages næsten ikke. U-Omlyden synes
stadigen at være bortfalden foran Endelser med u9 og blot
at være bibeholdt, i Brydningsformerne ja ell. jo , hvor
de paafolgende omlydvirkende Endelser ere bortfaldne;
gom bjom, jord 1; det synes som om a stedse i dette
Tilfælde gaaer over til o, eller at o er blevet udtalt som o.
/-Omlyden bruges kun ved Afledninger, som tenija, brerma,
f. tamja, brannja, og ved Fleertalsdannelsen i Femininer
og den dermed beslægtede Masculinflexion, som vi
ovenfor have betegnet med Nr. 3. Derimod er overalt den
sterke Omlyd iagttaget; den, som spores ved Bogstavet
m9 er endog udstrakt videre end i Islandsk, thi Relat. sem
’) Egentlig kunde man sige, at den norsk-islandske Mundart
kun har vedligeholdt Brydningsformen ia i grammatiske Former,
der kunne modtage, eller have modtaget Omlyd, for heller ikke
her at gaae glip af denne Vokalforandring, for hvilken den har
særegen Forkjerlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
