Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huus. I den frie Stad — saaledes ville vi kalde Novgorod,
thi Republik kan det paa ingen Maade kaldes — var den
borgerlige og den militaire Magt adskilt: den forstnævnte
forblev hos Posadniken og Raadet, den anden i Knæsens
Person, som med sin Livvagt (^py^CHHa, drushina)
ud-ovede en Art af Protectorat over Staden og Provindsen,
der var. i Besiddelse af sine Municipalrettigheder. Danzig
stod i samme Forhold til Polen. Novgorods politiske
Stilling kunde til en vis Grad sammenlignes meddejoniske
Oers nuværende Tilstand, hvor Lordcommissairen , med
nogle engelske Regimenter og en Eskadre, forestiller den
novgorod-varegiske Knæses Person. Canada bliver næsten
regjeret paa samme Maade. Alexander Nevski stod endnu
i samme Forhold til Novgorod , som Jaroslav, og
sandsy nligen selv Rorik-, Rjurik eller Rurik *. Man kan alt-
adskille sig fra Russerne eller de russiske Tschelovæki. Hint
Aarhundredes Pedanter begyndte endog at kalde Novgorod: Slovensk;
dog fandt dette Navn ingen Liebhavere for sig iblandt Folket, meu
vedligeholdt sig kun i een eller tvende Boger, og forblev ganske
uhekjendt for Russerne, ligesom i vor Tid Navnet Petrograd,
(Petersby) istedenfor Peterburg (Petersborg).
]) Sammenligningen mellem Novgorods Regjeringsform og den
nuværende joniske bOr dog ei udtydcs til at Novgorod var en
Republik, furdi de joniske Oer have denne Benævnelse. De
sidstnævntes politiske Forfatning har ligesaa meget tilfælles med en
Republik som den cliinesiske Bogdochan med hans officielle Titel:
uHimlens SOn”. Vi indsee ei heller, hvorpaa Begrebet om en
novgorodisk Republik grunder si{j, hvilken, saavidt vi vide, ikkun
besad en Handelstads simple Municipal-Frihed, i det den havde
sin Borgermester eller Posadnik og Byraad, vætsche, og aldrig har
tænkt paa at den var en Republik. Slutteligen var det raaaskee
paa Tiden at gjore en nOie Forskjel paa en Municipal-Bestyrelse
og en Republiks politiske Forfatning. Dersom de slaviske Ords
Betydning kunne underkastes en Fortolkning formedelst deres
Ubestemthed, saa forblive dog i det mindste de latinske Benævnelser
som bragtes i Diploraatiken i hin Tidaldtles uomtvistelige, 1 Trac-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
