Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin ejendom, mere mod og mere frihed. Endeligen have
fyrsterne hadt. mindre øde land at bortforlene, ligesom
klostermænd og prælater have fundet mindre udstrækning
af land at tilegne sig. Mon dette ikke kan hjælpe til at
begribe, hvorfor Norge og Jylland udmærke sig en stor
del af vor historie igennem ved bondefrihed og bondemod ?”1
tlEt lige fenomen have Tysklands skribenter fundet i deres
egen historie. De have bemærket, at livegenskabet bar
været langt strængere og almindeligere ved søkysterne, end
i det iudre faste land, hvilket just er tilfældet hos os"2.
Imidlertid tilfojer han: „Det bor dog stedse haves i
erindring, at i Norge og i Jylland, dette egentlige Danmark,
var trældom og livegenskab og alt det stillads, hvorved
man siden opførte lensaristokratiet”3.
Efter således at have omtalt de ufri, gårRothe4 over
til at vise, hvilke da de fri vare og deres kår. „De, der
fornemmeligen omtales i historien som forestillende hele
folket, ere htilds- eller pdelsmænd og borider, og disse
benævnelser medføre en bestemt idé om særskilt borgerlig
tilstand; men derfor have vi ej ret til at forestille os disse
som de eneste fri mennesker i staten; så at tænke, det
kunde føre til megen vildfarelse. Ligeså leder det til
vildfarelse, når vi, som det ofte sker, finde benævnelser, der
unægtelig henhøre til andre tider, og vi dog overføre dem
I de ældre. Således sker det med ordene indebonde»
tjenere, ufri, vordnede og så fremdeles. Jeg for min del
henfører sådanne til senere tider, og jeg finder, at hvor
der tales om ufri, vordnede og tjenere, dér tales også om
riddere, ridderskab, væbnere, adelskab; altså have vi da
de tider for os, i hvilke lensjurisdiktionen var indført”5.
Han undersøger derpå, hvem holdsmænd vare, og mener,
*) sst. s. 30-31. — *) saft. s. 32. — 3) sst. s. 32. — 4)
set. s. 36 fgg. — 6) sst. s. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
