Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tat høldsmænd, eller de* virkelige odelsmænd i de ældste
tider, have været aldeles fri for at svare skatter; deraf
måtte følge, at høldsmanden tog selv alt hvad der ydedes
af hans odelsjord, og at den, der beboede samme, om han
end ikke mistede sin frihed ved at være den andens vasal,
dog udredede skat, men ej til kongen”1. ((Her ere mine
grande: Harald hårfager lagde al odelen under sig, hvor
han kom frem; dette forklarer historieskriveren selv
således, at Harald lod sig betale landskyld; altså havde man
ingen betalt til da, og derfor bleve odelsmændene så
misfornøjede. Hagen adelsten gav dem odelen igen, men det
forklares også derved, at de bleve hans mænd, det er, at
de bleve forbundne til leding, krigshjælp og anden
lens-tjeneste. Hvo kan tænke, at de modige Norske det hele
rige over skulde have ladet sig drive fra deres ejendomme,
eller at de skulde påtaget sig livegenskabs åg? Der er
ikke ett ord i historien, som kan give lejlighed til denne
ligeså forhånende, som falske tanl^p; men at den sejrrige
Harald, da han vilde indrette sit hof, da han vilde lede
småkongerne til at blive hans jarler, da krævede skat, hvor
han ej for havde fået den, det lader sig let begribe;
derimod når Hagen vil vinde folket, så lader han sig nøje
med krigstjeneste”2. Men „alle jorder vare ikke skattefri.
Der var gæsteriet og bøderne ved rettergangen, hvilke
tvende dele udgjorde en hovedindtægt; men at der også
har været andre ydelsesmåder, derom kan ej være tvivl, thi
historien taler ideligen om kongernes og jarlernes rejser
for at indsamle skatter. Harald hårfagers indretning, ved
hvilken hans jarler fik den megen indtægt, bør her haves
i erindring, og da forsvinder al tvivl. Ser man, at der da
have været aldeles fri jordejere, så vare der også
skattebønder, hvilke vi finde anførte som udgørende en besynd-
*) *st. s. 39-10. — 2) sst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
