Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bryder laudboer, hvorledes går det da til, at bryde, hvilket
sammesteds anføres, i forordninger af koog Albrekt og
andensteds, stå ved siden af landbo: all fræls hjon, som
æra brytja och landbo. Når bftnder og brydier, brydier
og landboer således sættes ved siden af hinanden, viser
det jo netop, at brydier hverken vare bftnder i
almindelighed eller landboer i særdeleshed. Rigtignok taler Frederik
den Førstes forordning af år 1523 (i D. Mag. 4de d.
s. 224) i overskriften ttom bryde, som fæster jord’*, og i
selve brevet om 4tbryde, som steder eller fæster”, men
dette er en følge af senere forholde; det er kun et bevia
på, at begreberne afvege fra deres oprindelige betydning,
og efterhånden sammenblandedes, ligesom man også n«
kunde sige, at forpagter er bonde. Denne sammenblanding
måtte så meget lettere finde sted, som brydegårdene, der
oprindelig havde tillæg af b5ndergods, ved tidens
omskiftninger kunde miste dette og synke ned til almindelige
btindergårde, men desuagtet beholde deres gamle navn
brydegårde *.
Overgangen til denne forblanding af bryde og bonde
kunde vel også foranlediges ved det særegne forhold, at
bryden, isteden for at være sin husbondes personlige
Qener, gik i fællig med ham, hvorved der opstod et andet
forhold imellem dem, eller at to b5nder trådte i dette
forhold til hinanden. Bryden kaldtes da fælligsbryde. En
sådan måtte have, om ikke fuldstændig bo, så dog nogen,
da han ellers ikke kunde gå i fællig med en anden. Bryde
var i anden mands brød, fælligsbryde derimod mand for
sig; når nogen var bryde, kunde han ikke borge for sig
selv, derfor heller ikke være værge for anden mand, ikke
*) Dette bekræftes også derved, at man ikke sjælden træffer
på udtryk, som vise, at en bryde sank ned til at blive gårdsæde;
f. ex. Olavus brydye inquilinus. Langeb. Script. 7dé d. s. 14
og oftere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
