Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ningen på skibet, alle bådsmæodene modsat styrismanden,
kommer gl. d. hafnæ, i ejef. hafnæ, sv. hamna, I ejef*
hamnu (hvoraf i sammensætning: hamnumæn, de mædd,
som besatte en hamna; hampnuvapn, de våben, som skulde
haves til hver hamna1) hvilket da nærmest betyder det sæde,
den plads, som bådsmanden (håseti) indtog ved åren«
I denne betydning forekommer det tydelig i Eriks sjæl.
landske lov 3, 18, samt I Jyske lov 3, 1 fgg.*, hvilket
skibsbefalingsmanden, så at de sidste ord: b ty ri man ok håsetæ all«
ere en senere forklaring over de første ord: hamn ok stamn, idet
hamn er lig håsetæ allæ, og stamn er lig »ty ri man.
v) f. ex. Sødermannal. Schlyters adg. s. 190. — *) Eriks lov
3, 18: ua laagh- (laghæ-) skip, thær sum fyr^jagæ hafnæ æræ”
(hvormed kan sammenlignes: {>at er logldngt skip, er sessom må
telja e5a ahOfnum skipa”, hvilket anføres således af Jrfnsbék i
Yidalins ordforklaring i Félagsrit, 6te d. s. 119). Det er da klart
sok, at der ikke var fyrretyve havne (portas) på et skib. ((Hva
som ællæs” (ellers) „sændær sin thræl ut å hafnæ, tha havær
han forgørt thrællæn” — „Takær nokær man sin thræl sik til
thjænistæ ok gætter ari & hafnæ, tha ær han æy thærmæth
forgOrt”. Jyske lov 3, 1: ((Thær lething bjathes ot, e sv& mangæ
sam i én hafnæ æræ, tha faræ hvar theræ ait år atæn næfnd”. —
l(Kummær leghædræng i lething å hafnæ for bonden — Kummær
thræl i lething & hane bondæ hafnat* — uStyresman skal ^jælf
fangæ hæstæ ok brynjæ, ok takæ af hvar hafnæ thre (ell. ni)
skippæ rngh for”. Det vil heraf ses, at Rosenvinges oplysning i
ordforklaringen til Jyske lov 3, 2 er vildfarende; det hedder her,
at ordet hafnæ ((på det første sted hvor det forekommer har den
na bragelige bemærkelse af søhavn, men på det andet uden tvivl
er en arigtig læsemåde for haloæ”. På det første sted tales om
lejedreng, på det andet om træl; på det ene står: ft hafnæ for
bonden, på det andet: å hans bondæ hafhæ; begge dele betyder ett
og det samme. — Jyske lov 3, 4: „hvar hafnæ (ell. hvar
hafnæ-bondæ), thær å skipæn ær, skal skjold havæ ok thri folkvapn:
sværth, kætælhod ok spjat”. jf. „Thætta skala hamnavjipn væræ:
skjoldær ok sværd, spjut ok iarnhattær” (Sødermannal. s. 190);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
