Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Velschow (de instit. milit. s. 104) allerede har bemærket,
og derved givet tilstrækkelig anledning til disse lovsteders
((drengma5r hverr skal eiga skjold ok spjét ok sver3 e&a Øxi”
(Norges gamle love, 1ste d. s. 202). — Udtrykket i Eriks lov
3, 18: at hanum (bonden) fjal hafnæn (Ikke hafuæn), hører ogs&
hertil; havnen faldt ham , thi han gjorde 6ig skyldig i lovfald
(laghæfall), i det han ikke, som loven krævede, rettelig besatte
havnen eller pladsen. 1 det mindste kan jeg ikke forstå andet,
end at fall her betyder forsømmelse, ligesom i mæssufall,
J>ing-fall, o. desl.; dog henstiller jeg gerne til kyndigeres overvejelse,
om ikke det samme fremgår af Eriks lov 3, 65, hvor noglo
codices bestandig forvexle laghæfall (lovfald , d. e.
lovovertrædelse) med laghæ forfall (lovligt forfald). Det hedder:
<trether han at thre mark for hovætsaken, og thre mark for
laghæfall (forfald)”; men hvorledes kunde nogen komme til at
betale bøder, når han havde lovligt forfald? da var han jo lovlig
undskyldt. Derimod kunde han vel idommes 6tØrre bøder, når
han ej vilde opfylde loven. SSledes forekommer også i
Øsfgøtha-lagcn: ufiri fallit”, når nogen ej godvillig vilde betale det hvortil
han blev dømt, altså når han sad loven overhørig. Ved denne
lejlighed tror jeg at burde bemærke, at der i Jyske lovs afsnit
om leding findes flere, ej tilstrækkelig oplyste steder; i det meget
forvanskede sted, slutningen af 3, 5, hvor det håndskrift, udgiverne
have lagt til grund, læser styresman, er dette en falsk læsemåde
for skyrthærmæn, 6korsmæn, og ordet skursmænd har sin
oprindelse af at skera, skora (Frostathingsl. i Norges gamle love, I d.
s. 200-202), skurftr (orskurdr), så at disse skursmænds navn
Iiar oprindelse tilfælles med skursøll, skønt ordet er skudt od i
to forskellige bemærkelser; farvitæ i farvitænæfningæ har intet at
gøre med farvi5r, men er sammensat af far og viti, altså
skibs-heder, o. s. v. Overhovedet står studiet af voro gamle love, der
visselig dog må være os ligeså vigtige som de rommerske, endnu
så langt tilbage, at det vel kan behøve alle de videnskabelige
kræfter, som dertil kunne erholdes; men dette, for at jeg skal gentage
hvad jeg titnok har sagt, vil først ske, når undervisningen i del
oldnordiske sprog optages i skolen, thi fra skolen går dannelsen
ud; i den skalle elementerne meddeles til det, som på åndig vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
