- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1847 /
323

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

måtte ikke blot opstå ved opdyrkningen, men også
udbrede sig ved slægternes udbredelse.

Landet var ikke blot kongens, for så vidt hans ret var
hftjere, end odelsretten; han besad også umiddelbar en
stor del deraf, der dels tilhorte kronen som konunglef,
dels hans slægt som patrimonium. Så langt tilbage, som
vi kende noget til landets fiistorié, finde vi kongen i
besiddelse af kongsgårde rundt omkring i alle landskaber.
Han lod dem bestyre ved brydier, og de udvidedes ved
at opdyrke det underliggende distrikt. De, som nedsatte
sig her, stode naturligvis i samme forhold til kongen,
som de forrige. Og da alle almindinger hørte ham til,
så stod det ham frit for, at anlægge endnu flere
kongsgårde, at udvide, at befæste dem, o. s. fr. Beboerne,
der jo selv intet ejede afjorden, vare altså fæstere, som
kongen eller hans brydier antoge eller lode gå, satte ind
og af, som det senere hedder, eftersom de kunde komme
overens med dem eller ej. Der var et vornedskab.
Sålænge de boede på godset, stode de under kongens
beskyttelse, men de måtte også opfylde forpligtelserne, be.
tale afgiften i korn eller penge, udføre de fornødne arbejder
ved kongsgården o. desl. Om de selv kunde beslutte sig
til at blive eller drage bort, måtte bero på, om de vare
fri af fødsel eller frigivne ellei; af trællestand. Mødte disse
fæstere , for så vidt de vare fri mænd , på tinge, hvilket
vi ikke vide, så kunde dog deres villie, just fordi de
tilhørte kongen, hvis den var kongens imod, ikke komme
i synderlig betragtnidg.

Denne kongens éjendom, der især i de ældre tider
har været meget betydelig, gik som kronbesiddelse eller
som fædrenearv over fra den ene konge til den anden 1.

Således hedder det f. ex. omtr. 1150 om Esrom: villa,
quje Esrom dicitur, quæ ex rcgum decessionc et successione juri
1817. 21

*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:32:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/1847/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free