Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men det samme var tilfældet med andre l heller ikke
ubetydelige strækninger,. der hverken tilhørte kongen eller
bånder, men andre mægtige slægter, som nedstammede
dels fra kongeslægten, dels fra jarler og deres
efterkommere. Disse mænd finde vi snart i kongens råd., snart
som præfecti eller i andre h5je bestillinger. Det var i
al-’ mindelighed kongerne eller de*kongelige prinser eller dem,
der anlagde de første klostete, og forsynede dem med
jordtillæg af deres arvegods eller af andre ved køb eller
mageskifte erhværvede besiddelser. Kun hvad de selv
allerede ejede, kunde de naturligvis skænke bort, og de
kunde kun give det bort med den ret, med hvilken de
selv besade det Det er disse mægtige slægter, ikke
bdnderne, der i kilderne til begyndelsen af vor histories
middelalder træde frem som mænd af indflydelse; det er
dem vi især (inde som kongernes venner eller modstandere;
det er dem, som ved deres indflydelse på bdnderne i
almindelighed virke afgOrende på tinge. Altså have vi
allerede fra første begyndelse af og i følge statens hele anlæg
et aristokrati. Men på de jordejendomme, som tilhørte
disse slægter, kunde heller ikke bo selvejere. Det første
vi høre noget om forholdet på det gods, som de havde
givet til klostrene, finde vi det besat med eoloni, der må tte
forrette dagsverk efter gammel taxt. Dette forhold må have
’ været til ftir, thi hverken kunde det ellers kaldes gammelt,
heller ikke kunde de have overgivet selvejere til klosteret,
og dette have bragt dem i en slags trældom, uden at et
skrig over denne vold måtte være kommet os for øre.
Hver gang et kloster anlægges, stiftes det af enkelt
mand, og han grundlægger det med jordejendom, som
hører ham alene til, ikke ved nogen forening af flere
uafhængige beboere. Selv købstædernes opkomst skyldes
pertinebat regio. Thorkei. Dipl? 1ste d. s. 13 (men som sædvanlig
felet nftrykft; ordet juri er glemt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
