Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OK GULDHORN-INDSKRIFTEX.
349
tager man derhos Hensyn til de i Syden, fornemmelig
gjenncm Plinius og Ptolemæos, udbredte og herskende
Forestillinger om den cimbriske HalvSes og de skandiske
Oers 5stligere Beliggenhed, og hele dette Halv5- og
0-Systems mere i Ost og Vest langstrakte Form1: saa bliver
den Slutning temmelig naturlig, at de af Jornandes
omtalte Gepid-Oer ingen andre ere end de danske Lande
dstenfor Storebelt, de samme, som vi oyenfor have kaldet
de egentlige gotiske, og som i K. Eriks Kr5nike kaldtes
Withe - sleth. Endog den hos Jornandes forekommende
Benævnelse Vidivarier” om de senere Beboere af de
samme Oer tyder hen hetpaa; thi han, som levede i det
6te Aarhundrede, da nordiske Folkeslag allerede herskede
i Danmark, kan let have b5rt noget om deres Modification
og Forkortning af Navnet, som snart skal omtales, og
overfSrt det paa Landets senere Herrer. Eygotlånd,
Withesleth og Gibidaujds bliver saaledes eenstydigt,
hvilket passer særdeles vel med at Jormunrek, Ostgo ternes
Konge, i Travellers Song (Kemble S. 227, Thorpe S. 319)
kaldes HréScyning o i Reidgoternes Konge. Sagnet, som
Jornandes meddeler, bliver altsaa kun dette, at ved Go-
*) See Ptolemæos II cap. 1) (i Wilbergs og Grashofs
Udg.cap. 10) i den latinske Oversættelse: Super cimbricam
cher-sonesum aliæ tres insolæ, qnæ Alocia dicuntur; —orientem versus
a ehersoneso quattuor, quæ dicuntur Scandiæ, tres minores —, una
vero maxima et maæime orient em tlé+sus ad ostia Vis lulæ fluvii.
Derfor afbildes og paa de efter Ptolemæos* Angivelse forfattede
Karter den jydfke Halvø som strygende næsten i Vest og Ost.
Man maa ei glemme, at Ptolemæos var de følgende Aurhundreders,
ja næsten liele Middelalderens, geographiske Orakel, saaat Jornandes
neppe har vidst andet, end at de danske Oer laae lige i
WeichscF-mundingen. I de alokiske Oer, hvorved vi ei kunne undlade at
tænkjB paa den i det ældgamle angliske Slægtsregister i Chron.
Sax. (Ingrams Udg. p. 23) forekommende Aloe, gjenkjende vi
Fyen med omliggende ^Bjr, i de skandiske 0erne Østenfor Beltet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
