Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 danmarks bthnograph. forhold i dr JRLD8TK tires.
saa har denne dog intet med Navnet Jutar at bestille, og
begge Navne blive saavel etymologisk som grammatisk
at bolde fra hinanden.
Navnet Jötunn er i sin Oprindelse og hele Form
aldeles forskjelligt fra noget af de foregaaende, og kun den
groveste grammatiske Ukyndighed kan, idetmindste i
Oldnorsk, forvexle Jötunn med Jåti. Jötunn er nemlig den
oldnorske, og derfor og blandt Islænderne brugelige Form
af Ordet, hvor n i 2den Stavelse har forvoldt at a i 1ste
omlyder til men den ældste, oprindelige Form, der,
hvis Ordet forekom paa Runestene, ogsaa maatte findes
paa disse, er Jatunn; den er ligeledes kun med J
istedetfor I, den oldsvenske og olddaiiske Form, thi i disse
Mundarter bevirker u ingen Omlyd, derimod bliver ja ofte
til fi, og Jatunn saaledes til Jätun, Jäten, Jiiie, Jette.
Ia eller ja er i de oldnordiske Mundarter hvad man kalder
en Brydningsform af det oprindelige /; den danner
Overgangen fra denne rene Vocal til E, og dette Forhold er
nu saa aldeles oplyst og constateret, at det er hævet
over enhver Tvivl; hvor et ja eller omlydt jö forekommer,
er man aldeles vis paa, at der oprindelig har staaet i, og
undertiden kan staae e ’. Den allerældste nordiske Form
(ar jötunn er saaledes itunn, og kommer upaatvivlelig af «ia,
eier ogsaa oprindelig har hedet ita, gotisk itan, og stundom
findes skrevet jata. Formodentlig har den heraf afledede
’) Det kan naturligviis her ikke være Stedet, vidtlðftigen at
udvikle denne, nn noksom bekjendte, grammatiske Sandhed; jeg
indskrænker mig til at henvise til Annaler for nordisk
Oldkyndighed og Historie f. 1846, S. 229, 230, 231; til min gotiske
Formlære, § 3, Anm. I, og til at anföre Exempler som det gotiske og
oprindelige ik, Oldsvensk og Olddansk jak, jak, hvoraf Nysvensk
jag, Nydansk jeg; Oldnorsk ek; Formerne is, jaa paa Runestene,
es i Codd. f. det senere er; Nurviag paa Jellingestenen istf. det
i Codd. sædvanlige Norveg (Accusativ), oprindelig Nurvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
