Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMÅR&s BTHJfOGSAfH. FORHOLD I DR jELDSTR TIDRR. 273
N, og det bliver saaledes ikke foranderligt, at paa Gotisk
baade airþa (udtalt ertha), efter förste Declination, og
nairpus (udtalt nertkus) eller tredie, kan betyde Terra
mater. Det dunkle, prostbetiske N har maaskee
medfört det personificerende Begreb.
Som bestemte Vidnesbyrd om Goterne eller Sydger.
manerne i de nuværende danske Lande, fornemmelig de
ðstlige, have vi altsaa de gotiskeNavne Skandinavi(Sknney),
Hlépra (Hleíðr), Sèlundi (Satlund) og Nerþus (Njärd).
Endnu tydeligere Vidnesbyrd kunne vi fremvise i gamle
Rune-Indskrifter. Som bekjendt, gives der to Hovedklasser
af Runer, tydske og nordiske, der for en Deel stemme
med hinanden, men dog ogsaa i flere Henseender ere
væsentlig forskjellige, baade derved at flere af de tydske
Runetegn mere nærme sig de græsk-latinske Bogstaver,
og tillige derved, at flere Mellemlyd, især afVocaler, i de
sidste findes betegnede. I de Lande, der i ældre Tider
udgjorde Danmark, findes Runemonumenter af begge Slags.
Ej alene Bracteater med tydske Runetegn opgraves af og
til i Jylland, paa öerne, i Skaane og Bleking, men man
har, som bekjendt, i den til Ribe Stift hörende Enclave
af Sönderjylland, ikke langt fra Mögeltönder, fundet to
prægtige Guldhorn, hvoraf det ene med Inscription i tydske
Runer; store Mindestene med ludskrifter i lignende Runer
findes i Bleking. Monumenter med nordiske Rune-Indskrifter
findes ligeledes i mængdeviis ligefra Slien og nord- og
östefter. I Sverige findes de, som bekjendt, allertalrigst,
medens man hidtil kun har fundet yderst faa Stene med
tydske Runer i Götaland eller Sverige, og i Norge neppe
flere end tvende 1, og disse i dets allersydligste Deel. De
’) Nemlig Stenen i Tune, og Stenkisten fra Kalleby i Tanum
! Bohuslen, der forhen tilhørte Norge. See dit kgl. danske Vid.
Selsk. hist. og philos. Afhandlinger, 6te Seel, Side 485 fgg. De
øvrige norske Stene med tydske Boner, som der anføres, vise sig
1848. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
