Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
D K \ ISLANDSK« FAMIL1KKKT KFTKR GRÅGÅS. 237
lirullaupi", da er det vel muligt at brullaup lier har en
moderne Betydning af Bryllupsgilde 1, men sandsynligt er
det, at derved netop betegnes den Formalitet, hvorved
Ægteskabet fuldbyrdedes , og hvorved de 6 Mænd skulde
være tilstede som Vidner. Ligesom det var Skik ved
hüitidelige Handlinger at have et betydeligt Antal Vidner
tilstede, saaledes staaer ogsaa denne Opfattelse i fuld Harmoni
med Bestemmelsen om at Brudgommen i ljósi, det er
aabenlyst, skal gaae i Seng med Bruden. Ved begge Momenter
betegnes det hüitidelige ved Handlingen; jvfr. med Hensyn
til Udtrykket í Ijósi, som iövrigt egentlig betegner
Modsætningen til i Mörke2, de parallele Steder i Gulathings L. c.
104, hvor Udtrykkene „gengit í Ijósi i hvilu" modsættes
„getinn á laun" (om Concubinebörn i Modsætning til
Leier-maalsbörn , Börn avlede i Lön); c. 57, 125, jvfr. Sverr.
Kr. R. c. G9; Jydske L. I, 27 om Frillen — „ganger
openbarlic met hanom at souæ".
Andre Formaliteter erid de anförte synes ikke at have
været nödvendige til et Bryllup. Navnlig findes ei Spor
til geistlig Vielse. Derimod findes Forbud mod Bryllup
Kunde en lignende Tanke antages at ligge til Grund for Betegnelsen
bruðhlaup , hvorimod neppe den Indvending kan komme i
Betragtning, at Omlyden mangler (jvfr. K. Gislason, frumpart. isl. tung.
S. 20) , da vilde man her have en prægnant Betegnelse af den
til Grund for Bryllupsformaliteten liggende Anskuelse. Ikke
uinteressant er i Henseende hertil fölgende Sted i Sturlunga saga I, S. 139,
hún hljöp dr hvilu ena fyrstu nätt, er Hrafn var iunar leiddrj
hun (Bruden) löb udaf Sengen den förste Nat, da Hrafn blev fürt
ind til hende. Grimm, S. 431, forklarer briíðlaup om en
Formalitet , ved hvilken et Jjiib har fundet Sted efter Bruden. —
Med brúðlaup er brúðkaup aldeles ei beslægtet) det sidste betegner
ligefrem Brudckjüb.
’) Saaledes er det opfattet af Oversætteren og Schlegel. —
") Jvfr. Kaupa-b. 32, S. 433. Det gjaldt Fredlflshed at ride
paa anden Mands Hest forbi tre Gaarde, alle paa samme Side
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
