Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 de\ isi.andshk kamii.ikret kfthr grågås.
efterat saadan Skilsmisse er erklæret af Frænden, avle
Borri, skal det ansees som Leiermaal , cr det klart nok,
at den hele Regel kun er givet med Hensyn til Frændernes
subsidiære ForsørgelsespligtDisse tvende
Skilsmisse-aarsager, der findes omhandlede i begge codices, ere i en
senere Tid ophævede ved en Lov, der cr indfort i Festa-{).
53, S. 376 og kun findes i cod. arnam., hvorved der
bestemmes at Ægteskabsskilsmissc aldrig skal finde Sted
formedelst Fattigdom (fyrir fátœkis sakir), men at de
trængende Slægtninges Forsorgelse skal gaae over til
Frænderne ifølge de almindelige Regler om
Forsørgelsespligten. c, Naar Manden vilde føie sin Hustru imod
hendes Villie ud af Landet3. Flere end disse lovbestemte
’) Festa-f>. 14 , S. 327, jvfr. Ómaga-b. e. 3. Jvfr. Festa-f).
c. 12, S. 323, samt ovenfor S. 223, 224. — 1 A.M. 347 findes
denne Lov noget forskjelligt fremsat: „þat er mælt, at livergi skal
hjúna skilnaðr vera fyrir fätokis sükum, så er þau ráði sjálf (i
eod. arnam. hvårtki så, er f>au rdfta sjålf, ne frændr þeirra).
Skipta skal dmügum þeirra, ok füra frændum, sem 1 Iüguin er mælt
(eod. amain. sem áðr var mælt). — 3) Festa-j). 19, S. 331, 332.
Om det i e. 18, S. 331 omhandlede Tilfælde har haft en lignende
Virkning, kan vistnok være tvivlsomt. Som ovenfor bemærket, er
det klart, at Bestemmelsen i eap. 19 er motiveret ved Frygten for, at
Hustruens Formue skulde gaae ud af Familien. Det fortjener at
bemærkes, at i den almindelige Rfcgel om de lovbestemte
Skilsmisse-aarsager, Festa-f). 14, S. 325, omhandles ikkun de under a og b
nævnte Skilsmissegrunde, ikke den lier omhandlede:
„Ægteskabs-skilsmisse skal aldrig va^re her i Landet, undtagen naar Biskoppen
tillader det, med mindre Ægtefællerne skilles formedelst
Uformuenhed til at opfylde Forsörgelsespligten, eller de tilfüie hinanden saadan
Legemsbeskadigelse, som kunne regnes til de stürre Saar". Det
turde af liere Grunde være sandsynligt, at den nyseiterede Regel
er fra en yngre Tid, ved Siden af hvilken hin Bestemmelse i eap.
19 er bleven staaendej det maa i saa Henseende bemærkes,
at e. 14 findes omtrent ordlydende i Kristenr. c. 24, S. 116,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
