Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRIV ISLANDSKE FAMILIERET EKTEIl GRÅGÅS. 271
Skilsmissegrunde omhandles ikke ’ , og navnlig nævnes
ingensteds Hor2 som saadan Skilsmissegrund, ligesaa lidt
som Landsforvisnings eller Fredlüshedssag.
Den anden Vei, ad hvilken Adgang havdes til
Skilsmisse, var vedkommende Biskops Tilladelse (byskups lof).
Naar det i Festa-f. 54 , S. 377 ,3 hedder „Dersom
Ægtefællerne ei kunne enes (far er hjú verfia eigi samhuga),
kan Biskoppen tillade Konen at fordre sit Gods fra Manden,
om han end ikke gjür Lovskilsmisse mellem dem (f)ótt
hann gürieigi lögskilnaf) feirra)"o. s. v., saa synes disse Ord,
om end ei aldeles sikkert, at inv olvere, at Biskoppen, alene
paa Grund af Uenighed mellem Ægtefællerne, kunde tilstede
Skilsmisse. At ialfald Opinionen ikke har været for en altfor
storStrænghed fra Biskoppens Side ved Meddelelsen af saadan
Tilladelse, synes klart af den korte Frist (en Dag), man
men alene efter eod. Skalholt., der er eiendommelig ved sine mange
Bestemmelser fra en yngre Tid.
’) Man kan neppe, som Sehl. har antaget S. CXXI1, af c. 20,S. 332
udlede, at der har været liere lovbestemte Skilsmissegrunde end de
nævnte; paa det anförte Sted tales nemlig udentvivl om Skilsmisse
baade ifölge Lov og ifölge Biskopstilladelse. — l) Naar Schlegel
S. CXXn antager det for utvivlsomt, at Hor, dog tildels kun under
visse Betingelser, har været Skilsmisscaarsag, hvorfor dog intet
Bevis fUrcs, saa kan| dette vel være rigtigt, forsaavidt angaaer den
ældre Tid, inden Geistligheden, navnlig efter Midten af det 12te
Aarhundrede voxende Indflydelse, da Skilsinissefrilieden maaskec
aldeles ei har været indskrænket ved Lovene. Interessant er
Erkebiskop Eriks Brev i Nidaros til Biskopperne i Island (skrevet
imellem 1188 og 1193) i F. Joh. hist. eeel. I, 241 ff., hvis
forskjellige Forskrifter om de til Ægteskabet hlirende Forhold og da
ogsaa om Hor kun liden Virkning synes at have haft paa
Lovgivningen. — 3) Dette Sted fattes ikke, som i Udgaven anfört, i
cod. reg., men findes i Membranen S. 111, skjöndt ei fuldstændigt:
J>ar er hjii verSa eigi samhuga usque giign báro til (S. 378 i Udg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
