Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DKM ISLANDSKE FAMILIERET EFTER GRÅGÅS. 289
skjulte deres Barnefødsel, eller angav en urigtig Barnefader,
eller begik Blodskam i de nærmere Grader1. Endnu maa
anlores den Bestemmelse, at aldrig skal man arve den, som
man har dræbt, eller til hvis Drab man er physisk eller
psychologisk Aarsag (ræðr bana framkominn)2. Iøvrigt gives
Regelen: „Barn er arvedygtigt, dersom det kommer levende
til Verden (i ljós) og Mad kommer i Mund" („kommer
ned", cod. arnam.) 3.
Foruden adskillige mindre væsentlige Virkninger, navnlig
med Hensyn til Recusabilitet som Dommer, Kvidsmand,
Vidne4, samt som Ægteskabshindring, medførte
Blods-baandet Ret til Arv, Værgemaal, Formynderskab for Kvinder,
til Søgsmaal, Hevn og Bøder i visse Tilfælde, samt paa den
anden Side Forpligtelse til at betale Bøder i visse Tilfælde, og
Forsørgelsespligt mod trængende Slægtninge. Efter den Orden,
hvori Ættens Medlemmer kaldtes til Deltagelse i de nævnte
Rettigheder og Pligter, samle disse sig i følgende Grupper:
a, Forpligtelse og Ret til Frændebøder for Drab; b, Ret
til Arv, Værgemaal, Leiermaalsbod, Drabsbod;
Forsørgelsespligt; c, Formynderskab for Kvinder og Søgsmaalsret for
Leiermaal.; d, Ret til Søgsmaal for Drab og for Fornærmelse
mod død Mand; Ret til Hevn for Drab s. For disse
forskjellige Reguleringer af Slægtfølgen ligger stedse det samme
Princip til Grund, der ikkun — naar fraregnes Slægt-
’) Arfa-f. 33, S. 228 (e»d. arnam.); Festa-þ. 31, S. 318 Not.
1 (cod. reg.). — 2) Vlgsl. 71 , S. 113. — ») Arfa-f). 4, S. 177;
18, S. 223. Iüvrigt bemærkes, at naar en fredliis Kvinde var
frugtsommelig, betragtedes hun som fredhellig og kunde navnlig ustraffet
underholdes; dræbte man Ilende, paadrog man sig to Drabssager;
Festä-J). 48, S. 364, Yigsl. 35, S. 69. — 4) Næsta bræSra (3die
Led) kunde ryddes af Domstolen eller Kviden; som Vidne kunde
Fader, Broder, eller Sön forkastes; jj’mgsk.-þ. 6, 16, 55. —
ä) Af en særegen Art erRetten tilHevn forDeiermaal, hvortil visse
■nærmere Slægtninge tilkom lige Adgang adcn indbyrdes Fölgeordeu.
1819. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
