Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y. 46-77.J
Antigone.
9
Ismene.
Formastelige, tør Du trodse Kreons Bud?
Antigone.
Ja! Hvor tør Kreon vriste mig min Broder fra?
Ismene.
O ve, betænk dog, Søster, hvad vor Fader leed,
Hvor afskyet og foragtet han tilgrunde gik,
Da for en selvgjort, selvopdaget Brødes Skyld
Med egen Haand han rev sig begge Øjne ud.
Tænk, at hans Moder og hans Viv, to Navne, ak,
Paa samme Kvinde, tvandt sig selv til Død en Snor.
Men vore stakkels Brødre øved Brodermord
Og gik i Døden sammen for hinandens Haand.
Skal ogsaa vi, vor Stammes sidste skaante Skud
Med Skam og Skjændsel ryddes bort, fordi paa Trods
Vi overtraadte Herskermagtens Villiesbud?
Nej, husk, at Du og jeg blev kun til Kvinde skabt,
Til Kvinder kun, for ej at yppe Strid med Mænd.
Husk ogsaa det, at altfor stærk er han, der bød,
Saa lyd ham baade heri og i værre Ting.
Selv beder jeg den Dødes Sjæl forlade mig,
At tvungen jeg af Overmagt ham svigte maa.
Men Lov er Lov, og ingen Klog forsøge vil
At gjøre det, hvad ikke han har Evne til.
Anti gone.
O, jeg skal ikke bede Dig, og vilde Du
Nu hjælpe mig, fik ikke mer Du Tak derfor.
Bliv Du kun ved din Mening, men min Broder flyer
Jeg selv til Jord og døer med Ære for min Daad.
Kjær skal hos ham jeg hvile, hvem jeg selv har kjær;
Min Skyld var ene Kjærlighed. Og større Trang
Har jeg til Dødes Venskab end til Levendes,
Thi hos de Døde boer man længst. Men Du, gak Du
Og haan den Pligt, som Guder selv har helliggjort!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
