Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Sopliokles.
[V. 78-99.
Ismene.
Jeg haaner ingen hellig Pligt, men altfor svagt
Mit Hjerte blev til Modstand imod Mennesker.
Antigone.
Ja, sig Du hvad Du vil til Forsvar; nu gaaer jeg
Og reder selv min elskte Broders Lig en Grav.
Ismene.
Fortabte Søster! Angst for Dig betager mig.
Antigone.
Spar Du din Angst for mig og skjøt din egen Sag.
Ismene.
Gjør idetmindste, hvad Du gjør, saa skjult, Du kan,
Tal ej derom, ti stille; det skal ogsaa jeg.
Antigone.
Aa nej, tal kun og angiv mig! Din Taushed gjør
Dig meget mer forhadt, end om Du meldte alt.
Ismene.
Dit Blod er hedt, skjøndt Frygten burde kjøle det.
Antigone.
Hvad Frygt! Jeg veed, jeg tækkes dem, hvem helst jeg vil.
Ismene.
Ja, hvis det lykkes, men den Sag gaaer aldrig godt.
Antigone.
Nuvel, saa gaaer den galt. og saa er det forbi.
Ismene.
Langt bedre strax at afstaa fra hvad ej kan ske.
An ti go ne.
Ved saadan Tale bliver mig Du dybt forhadt
Og skal med Rette hades af den Dødes Sjæl.
Men lad Du roligt mig med samt min Ufornuft
Nu gaa i Fare, thi hvad end mig times kan,
Mig times intet værre end at dø med Roes. Gaaer.
Ismene.
Ja, ja, saa gak! Er end Du paa Forstanden blind,
Gjør kjær Dig dog din Troskab og dit Søstersind!
Gaaer ud til den anden Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
