Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. 151—179.]
Antigone.
13
Glemmes i Festlag og Fryderaab.
En Kreds om Gudernes Templer vi slaa;
Ved Dagens Lys og i Nattens Mørke
Fremmest i Dandsen skal Bakchos gaa,
Thebens Beskytter og Styrke.
Men hist træder Kreon ud af sit Slot,
Menøkeus’ Afkom, vor nye Drot,
Hvem Skjæbnens Spil har til Magten kaldt,
Saa et Kongespir ham ihænde faldt.
Hvad pønser han paa? Hvi gav han os Gamle
Ved Sendebud en Befaling alt
Til flux vort Raad at forsamle?
Ud af Fløjdørene i Paladsets Midtfront, den saakaldte
Kongeport, træder
Kreon.
I Venner! Nu har Guderne bragt Statens Skib
Paa Kjøl igjen, skjøndt haard var Bygen, vi red af.
Saa har til Eder fremfor alle Bud jeg sendt
Og kaldt Jer hid, thi vel jeg veed, at først I var
Bestandig tro mod Kongeslægten La’ios.
Jeg veed, at, da Ødipus frelste denne Stad
For siden selv at gaa tilgrunde, stod 1 fast
Omkring hans Børn med Huldskab og Hengivenhed.
Nu, da hans Sønner begge to paa samme Dag
I Dobbeldøden fulgtes, som de gav og fik
Ved grumt at dyppe Haanden i hinandens Blod,
Har selv jeg arvet enevældig Kongemagt
I Kraft af nærmest Slægtskab med den Æt, som faldt.
Helt vanskeligt tilbunds at kjende nogens Sind,
Hans Hjertelag, hans Tankesæt og Standpunkt, før
Man kjender ham som Hersker af den Lov, han gav.
Hvad mig nu angaaer, mener jeg, at den Regent,
Som tøver med at slaa en god Beslutning fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
