Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Sophokles. [V. 299-323..
De rene Hjerter til i Skam at søle sig,
Den drætter op til Færdighed i alskens Kneb
Og faaer den værste Side frem af hver en Sag.
Dog henter den, hvem Penge har forført til Øndt,
Engang med Tiden sikkert sin fortjente Løn.
Og stol paa mig, saasandt jeg endnu troer paa Zeus,.
Forstaa det vel, jeg sværger Dig min Ed derpaa!
Hvis ej I finde den, der har begravet ham,
Og faa den Frække ført for mine Øjne frem,
Skal ingen af Jer slippe med den blotte Død
Men grusomt pines først, indtil I tilstaa alt,
At I kan lære, hvor I Vinding søge tør,
Og siden tjene Penge, naar I først har set,
At ikke alting strax kan sættes om i Mønt.
Thi lurvet Fordel bringer, som det oftest gaaer,
Sin Elsker mere Skade end den gavner ham.
Drabanten.
Tillad et Ord kun, eller skal jeg strax afsted?
Kreon.
Ser Du da ikke selv, hvor ondt dit Ord mig gjør?
Drabanten.
Hvor gjør det ondt, i Hjertet eller Ørerne?
Kreon.
Du undersøger tilmed, hvor min Sorg mig traf!
Drabanten.
Ja, jeg traf Øret, Gjerningsmanden traf din Sjæl.
Kreon.
Fordømt, hvad sluddervorn og snedig Skurk Da er!
Drabanten.
Det er jeg nok, men ikke Skyld i denne Sag.
Kreon.
Jo, netop Skyld! For Penge har Du solgt dit Liv!
Drabanten.
Hvor slemt, naar den, hvis Mening afgjør, mener fejl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
