Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. 582—614.] Antigone. 29
Choret.
(Første Strophe.)
Salig den Sjæl, som ikke blev født til at lide!
Dømme først Guder en Æt til ustandselig Kvide,
Drukner hvert Slægtled i Ulykkens Strømme de stride.
Paa Sorrig følger Sorg paany,
Som Uvejrssky paa Uvejrssky
Hen over Havet sin Støvregn af Tusmørke ryster.
Paa Bølgen ud, der ruller hult,
Sig breder Muhn, der dybt laa skjult,
For Slaget af Brændingen stønne de skummende Kyster.
é
(Første Modstrophe.)
Lidelser ser jeg af Labdakossønner, som døde,
Nutidens Kval lod af Fortidens Jammer sig føde,
Slægt bringer Slægt ingen Soning, men alle skal bøde.
Nu for Guders Vrede maa
Den allersidste Blomst forgaa,
Der paa Ødipus’ Stamme sad herlig at skue.
Dødens Haand med blodig Kniv
Ender nu den Roses Liv,
Den døer af sin heftige Glød og fortærende Lue.
(Anden Strophe.)
Hvo tør, Zeus, mod din Vælde gaa,
Hvo kan Sejr af din Villie vinde,
Du, hvem Søvnen, der alt kan binde,
Aldrig bandt, og de Aar, som rinde,
Stadigt rindende dog lod staa?
Aldrig træt og med evig Magt
Throner Du paa Olympens Sæde
Højt i flammende Glands og Glæde,
Mens om Mennesket Mulm blev lagt,
Mulm, saa Fejltrin hans Fod maa træde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
