Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Sophokles.
[V. 615-645.
(Anden Modstrophe.)
Haabets Baad flakker vidt om Land,
Mangt et Liv den til Frelse gavned,
Mangen dog kun i Blændværk havned,
Drøm og svigefuld Ild han favned,
Brændt han har sig af Uforstand.
Stort og sandt er det sagt, at tidt
Skjelner ikke mer Gavn fra Skade
Han, hvis Livslykke Guder hade.
Længe, længe har da han lidt,
Stakket Tid var hans Tanker glade.
Ghorføreren (tu Kreon.)
Der træder Hæmon af Slottet ud,
Det sidste Skud af din egen Stamme.
Sørger han dybt for sin unge Brud
Og det Slag, der hans Elskov vil ramme?
Kreon.
Det skal vi høre strax som et Orakelsvar.
Min Søn, er Sagens Udfald Dig bekjendt, og kom
Du hid i Harm mod Faderen for Brudens Skyld,
Hvadeller er, trods alt, jeg Dig bestandig kjær?
Hæmon.
Min Fader, jeg er din, og dine vise Raad
Vejlede mig, og gjerne jeg dem følge skal.
Hos mig gaaer ikke Tanken om et Ægteskab
Forud for Ønsket om at se Dig herske godt.
Kreon.
Vel svart, min Søn; gaa stedse ud fra det, at alt
Maa for en Faders Villie langt tilbage staa.
Thi derfor bad man Guder sende naadigt Børn
Til Huset, at de trives maa i Lydighed,
Saa Last og Brast med os de kan mod Fjenden staa
Og gjøre Vennen Gavn, som deres Fader gjør.
Men den, der sætter onde Børn i Verden ind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
