Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Sophokles.
[Y. 836 - 8(35.
Og, gik end i Livet Dig Skjæbnen imod,
Blev dog i din Dødsstund den Skjæbne Dig god,
Der for Guder og Dig er den samme.
Antigone.
(Strophe.)
Ved Fædrenes Guder! Min Kval vil I haane
Med aabenlys Spot? Kan I ikke mig skaane
Et Øjeblik end, til jeg snart er ført bort?
O, min Fædrenestad, o du Land, som er vort,
Baade mit og Jer andres, som leve og virke!
O, hellige Kilde, Du sølvklare Dirke,
I Lunde ved Theben, den vognrige Stad.
Højt raaber jeg til Jer og spørger Jer ad:
Hvorfor har hver Ven mig forladt? Hvilke Love
Fik Ret til at lukke mig ind for at sove
I Gravens Nat?
Forladt, o forladt
Har i Liv og i Død jeg nu intetsteds hjemme,
I Lyset saa lidt som i Gravmørkets Gjemme.
G horet.
For høj en Flugt din Kjækhed tog,
Mit Barn, saa ned paa Lovens Throne
Du styrted og ihjel Dig slog;
Din Faders Brøde maa Du sone.
Antigone.
(Modstrophe.)
Det ømmeste Sted i mit Hjerte Du rammer,
Du nævner min Fader, hans Skyld og hans Jammer,
Du nævner den tunge Forbandelses Vægt,
Der hviler paa mig og paa hele min Slægt,
Paa min herlige Slægt, paa enhver Labdakide.
Usalige Moder, der sov ved hans Side,
Du selv havde baaret til Lys og til Dag.
I arme Forældre, hvis Favnetag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
