Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. 866-893.]
Antigone.
39
I Synd og i Skjændsel til Verden mig fødte!
Forødt jeg nu gaaer til Jer Dømte, Forødte.
Alt misted jeg, alt!
O Broder, som faldt,
Da ved Hjælp af din Viv efter Magten Du stræbte!
Du faldt og, skjøndt dræbt, Du din Søster dog dræbte.
Choret.
Du handled fromt imod en Død,
Men Kongens Ære dybt blev saaret.
Da fuldt bevidst hans Lov Du brød,
Har selv Du Dig din Skjæbne kaaret.
Antigone.
(Epode.)
Ubegrædt, venneløs, skilt fra min Bejler
Vandrer jeg did, hvor min Død er beredt.
Sidste Gang Soløjets Glands har jeg set,
Sidste Gang Sol i mit Øje sig spejler.
Ubegrædt, venneløs, svigtet og glemt
Vandrer jeg did, hvor min Død er bestemt.
Kreon (i Slottets Port).
Ja, Klagesang og Graad, før til sin Død man gaaer,
Fik aldrig nogen Ende, om den tilladt var.
(Til Vagten.)
Før hende strax afsted for i den hvalte Grav
At lukke hende ind, som min Befaling lød.
Der kan hun sidde ene, om dernede hun
Saa døer hvadeller finder sig en Ægtemand.
Jeg selv har ingen Del i denne Piges Lod,
Fra Samkvem kun med Folk paa Jord hun fjernes maa.
Træder tilbage.
Antigone.
O Grav, mit Brudekammer, dybe Klippehvælv,
Mit evigt lukte Fængsel, hvor jeg nu gaaer hen
Til Venner og til Slægt, hvis Tal er stort iblandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
