Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Sophokles.
[V. 1175—1198
Buddet.
Dræbt ligger Hæmon af den Haand, ham nærmest var
Gh o r føreren.
Tal! Af sin Faders eller af sin egen Haand?
Buddet.
Sin egen! Vild af Sorg han blev ved Brudens Død.
Eurydike træder frem og nærmer sig ubemærket. To Terner
tage Plads bagved hende.
Ghorfør ere 11.
0 Spaamand! Ak, dit Sandhedsord er opfyldt alt.
Buddet.
Ja, saadan stiller Sagen sig, find saa paa Raad.
Ghorføreren (faaer Øje paa Eurydike).
Der ser jeg Eurydike staa, den arme Viv,
Vor Dronning. Mon en Skjæbne hende hid har ført,
Hvadeller har dit Ord om Sønnens Død hun hørt?
Eurydike.
1 Stadens Raadmænd, nys jeg Eders Ord fornam,
Da Porten jeg mig nærmed for med Bøn om Trøst
At vandre til Gudinden Pallas’ Tempel hen.
Men knapt jeg løfted Dobbeltdørens Klinke fra,
Da pludseligt en Røst om Husets bittre Ve
Mit Øre naaede. Rædselsslagen vakled jeg
Og faldt bevidstløs om i mine Terners Arm.
Dog, gjentag for mig alt, hvad nys I talte om,
Jeg høre skal det roligt, jeg er vant til Sorg.
Buddet.
Min Dronning, alt med egne Øjne selv jeg saa,
Den tunge Sandhed ikke jeg Dig dølge skal.
Hvad hjælper det at skaane Dig for snart at staa
Som Løgner selv, nej bedst at sige Sandhed strax.
Jeg fulgte med din Husbond til den frie Plads
Paa Sletten, hvor det stakkels sønderrevne Lig
Af Polynikes stadigt ubegravet laa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
