- Project Runeberg -  Sophokles: Antigone /
51

(1900) [MARC] Author: Sophocles Translator: Thor Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antigone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

V. 1199-1234.]

Antigone.

51

Ham stedte vi til Jord med Bøn til Hekate

Og Pluton om af Ynk at vende Vreden af.

Først tvætted vi ham og paa Baal af Grønt og Ved

Opbrændte vi hvad af hans Lig tilbage var.

Men, da en hvælvet Gravhøj af hans Fædrejord

Vi havde tuet, gik vi til den Jomfru ind,

Hvis Brudeseng og Dødsseng var med Stene redt.

Der hørte En paa Afstand høje Klageskrig

Fra Jomfrukamrets uindviede Klippegrav.

Strax iled han og bragte Kreon Bud derom.

Da denne selv kom nærmere, slog svagt en Lyd

Af Stønnen ham imøde, saa med Graad i Røst

Et Suk han drog: Ulykkelige Fader jeg!

Skal Anelsen faa Ret? Er nu den Vej, jeg gaaer,

Saa tung som ingen anden, jeg har hidtil traadt?

Mig drager Stemmen af mit Barn! Kom, Folk, kom hid,

Træng hurtigt helt i Højen ind, saa langt, I kan,

Og meld mig, naar for Enden af en stensat Gang

Gravkamrets Dør I fundet har, om Hæmons Røst

Det var, jeg hørte, eller mig en Gud bedrog.

Saa bad vor angstbetagne. Drot, og strax vi gik,

Og dybt derinde, inderst under Hvælvingen,

Fik Øje vi paa hendes Lig, som kvalt hun hang

Med Halsen gjennem Løkken af en Silkesnor.

Men ham vi saa paa Knæ med Armen slynget om

Sin Brud i Ve for Tabet af sin Elskovsfryd

Og Harm imod sin Fader for sin døde Viv.

Ved dette Syn hans Fader højt af Rædsel skreg

Og styrted ind og kaldte ham med Graad ved Navn:

Ulykkelige, hvad er det Du gjør? Blev helt

Dit Sind forvildet, led Du Brist paa din Forstand?

Kom ud, mit Barn, jeg beder Dig paa mine Knæ. —

Et Øjekast, et rasende var Sønnens Svar,

Dyb Afsky i hans Træk sig maled. Uden Ord

Han blotted Sværdets Dobbelt-Eg; dog traf han ej

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 18 16:18:49 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/antigone/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free