Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URlfEHOYEDEGffEN I SLESVIG.
53
Byens Navn minder, og som maaskee rar Sluiberreds nordostlige Fjer*
dingsthing? — Hoiene vilde da vidne om Forfædrenes Ønske, at
begraves ved hellige og udmærkede Steder. Af den Hdi, hvorpaa Kirken
tildeels ligger, sloifedes den sidste Rest, S. ved Kirkens Veslende, for
omtrent 8 Aar siden, og senere fandt Graveren paa Stedet Midtstykket
af et Broncesværd. Ogsaa i den østlige Hdi fandtes Ted Restens
Sloifnmg et defekt Broncesværd, som endnn haves; den vestlige er for
længe siden sloifet.
Den tredie Hoisamling er en Grappe af 6 Hoie Syd for Kroen
Gerrebæk. Belydeligst er den næstveslligste af dem, omtrent fiirkantet
og oventil 17 Skridt i Gjennemsnit« Den/ ligger paa en lille, mod S*
af Geilaaen, mod V. og N. af Gerrebækken omllydt Forhdining, ved
en lodsænkning adskilt fra de østligere Hoie og kaldes Holmhoien.
Formodentlig bar den ikke Navnet blot for Beliggenhedens Skyld, især
da Engén sydlig ved Aaemes Forening ogsaa kaldes Holm, oden at der
et lignende Forhold kan tænkes, men er virkelig en Holmgangshoi
(smlgn. en Afhandling om Tvekamp i det hedenske Norden i Vidensk.
Selsk. Skrifter1); de nære Hoie vilde da være opkastede over de i
Tvekampen faldne. Deres Navne, Kaalgaardhoi, Fladhoi, Rævhdi ere vist
af nyere Oprindelse. Den herværende Bondegaard kaldes Hoimgaard^
paa Vidensk. Selsk. Specialkort Hoyumgaard, hvad der sikkert er det
islandske at haugum, d. e. ved Hoiene. Hoist paafaldende er derimod
en Grav af temmelig Brede, men ringe Dybde, som gaaer snorlige
henimod Langebro og kaldes af sin Form Truget eller Bagertruget. (Kortet
viser tilhdire som Carton Samlingen i trefold storre Maalestok.)
Af enkelte Hdie findes følgende: A. i Bjolderup Sogn. Øst for
Bollerslev sees Spor af den næsten ganske udjævnede Tohoi, om hvilken
et ældgammelt Vers, som endnu lever paa Stedet, siger:
(lBalder, Rune aa hans Vyv, men paa Tohoi,
di ypped dem en stor Kyv, der slov Balder Rune doi.’’
Balder skal have været den ,tKonge”, efter hvem Bollerslev bar faaet
Navn og Muurbrokkerne ved Urnehoved nævnes som Spor af hans Borg,
ogsaa skal han have fort Krig med en Konge i Uk, hvorfra den
omtalte første Hoisamling siges at hidrøre; Rune skal have været en af
Egnens første Kristne, nogle kalde ham en Præst og Schrøder holder
(i hans Topographi) Toppehoien for at være hans Grav; Balders
Kjær-Jighedsforstaaelse med RunVs Hustru nævnes som Drabets Aarsag. Det
*) det bekræftes derved, at en prdisisk OfGceer har ladet den udgrave
kunstret fra Sydtist indtil Midten, men aldeles intet fundet.
;z«,byGoo^le
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
