Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORDBØGER OVER DET DANSKE OG DET NORSKE FOLKESPROG. 135
allen (velnæret) er det norske alen, Smnlign fremdeles: Flous(Flaus)
— Flugs (beslægtet med fljuga} flyve); Guse, Havgus, — Gosa,
Gust; Kvesel (D-L. 427) d. e. Vable — Kveisa 1 , Kvisa; Sveje
(i Tillæget; tykkere enden ikS vippert”) — Svejgja\ Pnfnd)s, Pal —
Pus; ganne, Ganrdng— Gåning af gå (gå), jysk gaue, agte på; Kjæld
(i det nordvestlige Fyn Kjele) 3 — Kjelda d. e. Brand; Eve — Eoja 8;
Røre (= Livskningen d. e. Lysken) — Røyr\ Kort (på Falster o. s. v.)
— Kart, Kort4 (der bl. A. betyder Spids, Tip); Flåte — Flått
(svensk flotf); (Skjorte-) Gere 5 — Gjejre (i Till.); 0g% Ogestykke
— Aukje (i Till.); Unnen (Ønnen, Onner o. s, v.), Middagsmad, —
Undal; det formodelig deraf sammensatte 0{g)tmder (det færeske
uOgtemad”: S. 671), Midaftensmad, jf. norsk Ykt, Oykt (af oykfm
= auka?); Aussel6, Vækstknude, — Oksl; Oms7 — Uf s
Lægne8 — Leikjende; Hinge, Hænge — Hengje (Hængsel);
Sætte9 (Travesæt) — Sette\ strande, strende (= stræne 1) 10 —
st renda; hvigge, vikke (under vikken) — vigga (v. n.); vejre —
vera («for vedra’’; jf. isl. vidra, svensk vådrd); Mundtål — Munn-r
tol; skrån, tor, — skråen (af Skrå 3); hamper — amper. Vel
også Tdde (Hudknop) — ydda; Brig (i Till.) og Briksåot —
*) I uSagan af Hrafnk. Freysg.” ved Gislason 1847 Sd. 14-15 er kmisa
ligefrem Byld (p& Foden). *) Ordet er, som bekendt, et af dem, der minde
om Jyske Lov (237: kældæ, medens f. Ex. Sk&aske Lov 517 har brann);
ligesom glemmen (i Vendsyssel; N. gloymen d. e. gleyminn) = glenten (Frt.
Afsnit 3); *Hsalhus” (298); uagjenst” (og Kigjensteri”) d. e. at gmstæ. (2106);
o. fl. *) efja d. e. Hængedynd: ttSag. af Hr. Freysg.” S. 26. — tlEve”
har da Intet at gøre med Ebbe. 4) = Bulmoderen (se Molbechs Ordbog
og Junge uden nordsæl!. Almue” 1798 Sd. 374). 5) Ordet brages på Sæl-
land, (hvor det udtales med et bredt, dunkelt, ved en Indsmæitning af i
fremkommet, e); jf. i D-L. uGære eller Gjære”, hvortil herer det Sd. 158 anførte
isl. geiri. Betydningen svarer ej til plattysk men snarere til svensk Gere, og
er forskellig såvel fra Spjæld som fra Kile. Dermed beslægtet er ugeret” om
en Ko, der er uhvid bagover”. «) også på Ærø (efter Huberts); jf. uOa?eJ”
i Molbechs uDanske Ordbog” S. 710; itau” liir dog ikke betragtes som
oprindeligt, (lige så lidt sotn man f. Ex. ved a«i7e” tdr tænke på den isl. Udtale
af æ, jf. uæla", spy; da andre beslægtede Sprog og Former tale for en
Overgang fra d); men snarere som en Overgangsform af ok eller og i det af
Molbech (efter H. Harpestræng) anførte hvisparsag Skrivemåden Ows(e)l
(ajle) kunde forsvares. 7) jf. i D-L. under As 2 Ausbor (S. 22,94, 676; i
Sælland forvansket til uVowsbor” som af Voksb.), ause eller auvse (Auvs),
Oosning, Ous(e), Ousel. ®) som det skrives i M.’s Ordbog; jf. i D-L. Lån(e\
Leine, uLægend eller Lægn”, ^Lokke” (Leding). 9) jf. i D-L. under An
(Ansted), Aun, (hvorved dog vel ikke kan tænkes på det norske Au(d)n: uet
Sted med Spor af Rydning”?), og Sæt (2a). Består i Sælland efter Regelen
af 3 Traver. 10) derimod synes u,stræne J2” = strente eller strinte (2 b), stre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
