Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORDBØGER OVER DET DANSKE OG DET NORSKE FOLKESPROG* 137
De hos St. Blicher forekommende: linte (længes) N. lengta
(sml. længde i D-L.); glitre (om Ojnene) — glitra (også svensk);
hvort (hvorhen) — kvart; endvidere: hvætte (f. Ex. på Fyn)1 —
k vet ja (sv. v&ttja); spiltte (Sæll., har Ulukt” u) — spiltt a, spytte,
(sputja forudsættes som fælles Stamform); skrække, skrikke9 (om
Skadens Lyd) — skrækja, skrikke; Kvække (D-L. 303),
.Klædeknag o. s. v. — Krekkja (af Krakk); svigte (grve sig, b6je s.) 8 —
svigta; ærge saP (med hårdt g), ærgre sig — erga seg; grende
(af grine, som flende af ftine, N. flina; jf. D-L.) — grtenja (grenja); vfne
sæ (vidne sig) — vidna, (vi’e ud, udvide, — vide, via); uhouet”
(D-L. 219), opsat på, — hugu! (af Hug); Jiouen97 (— sæll.
hukommen) af tihoue” (udt. håw*e) — norsk hugsen af hugsa, sæll.
huse (med bredt u), jysk tildels håwse, huske; Sådj Udsæd, — Så’;
Aloåre4 (Alvor) — Ålvore (alvara); o. s. fr. Ej at tale om
Styrelser som: til Spilds, til Hobs, til Jiettes (Rætes), til Sides (ti7
Si’es) — te* Spilles, te3 Hopes, ié* Rettes (té* Sies); o. desl. 5
Også i andre Retninger vil Hr. Åsens Værk kunne yde os Danske
en særlig Tjeneste; f. Ex. med Hensyn til Bedømmelsen af ældre For-
*) Jf. i D-L. under hvedde, (Navr~)hveddei’, hvæde og Struge. *) Jf.
i D-L. 499, 694. *) dette og de fleste følgende Ord ere sællandske. uDe’
svejter i Brændestykket, når det er næsten gennemsavet. Er t)l. A. beslægtet
med D-L.s Svej, isl. svig, Hulning, (der, såvelsom det dermed ensbetydende
Svak, ogsft heres på Sælland). Jf. I M.s Ordbog under u$vigtt?\ der vel
egenlig er vort svejte, figurlig anvendt. 4) jf. Petersens Sproghistorie 1 $ 198
og 229. Udtales af nogle Jyder „Aller", hvilket tildels også er såvel den jyske
som den norske Udtale af aldrig. *) I Henseende til Orå-Konnet have dog
(jf. tt Antikvar. Tidsskr.” 1846>1848 S. 247) adskillige Undtagelser fra Oldskrifternes
Brug gjort sig gældende i det nuværende Norske. Således er Kverk af Hankiin
i Stedet for af Hunkdn; Nor\ Aust (se i Tillæget) o. s. v., Naukr (for hnauk,
det morsiske Knok, se D-L.), Strid, Ljo\ Kjerre af Hank. for af Intetk.;
(Bed af Hu for Ha.); Kjbrr, Sky, Mast(r), — jf. Gramtkkn $ 207, — Råd,
Sjolrøde af Hu. for Ik.; Tårn af Ik. for Ha.; Ålvore af Jk. for Hu. —
Derimod er Navar, Navr, ganske rigtig af Ha. = i danske Dialekter, (i
Skriftsproget nu af ikdog hos Grundtvig jageren”)’, Hoste af Ha. s=Isl.
(og Tysk), men i Sælland af Hu. = svensk hosta; Sag af Hu. men Sav i
Sæll. af Ha. ==sv. S åg; (tlhan ka1 itte holde Bidded", se Åsen under
og Molb.s Ordbog ufltd’1S$ ’uhan e’ itte lavt (lagt) nfik ud” = N.
ttAo’ e’ for lite’ vikte”); Pen(penni) af Ha. medens dette Ord = Blyant (s pen 5
på Als uLinnepind” af Linie, ligesom uLinnetræ,” d. e. Lineal) på dc danske
Øer nogle Steder (f. Ex. i Fyn) ligeledes er af Ha., andensteds (f. Ex. i
Nordsælland) derimod af Hu. = svensk penna; det norske Torv er af Ik. = Isl-,
hvorimod svensk torf åt Ha. = Tysk5 og sæll. Tøre (Torv) af Huo. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
