Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 ORDBØGER OVER DET DANSKE OG DET NORSKE FOLKESPROG.
fatteres Ord-Forklaringer, i Dialekterne1 eller i Skriftsproget3; eller
ved Bestemmelsen af den, vistnok for det Meste forbigående,
Indflydelse, som den norske Dialekt i fsemfarne Tider måtte bave udøvet
på vort Skriftsprog8.
Dog ligesom den Norske Folkeordbogs storste Fortjeneste må
sages i dens eget indre Værd, således fele vi, som Ikke-Normand, intet
Kald til at gå i Rette med Forf., selv da, når ban ikke ganske
tilfredsstiller os. Tilmed indromme vi både Muligheden af, at, i tvivlsomme
Tilfælde, 4 flere Veje kunne fere omtrent lige sikkert til Målet; og
Umuligheden af at undgå Fejl i Enkeltheder5.
*) som Eksempel anføre vi følgende ene af P. E. Mullers Skrift uom det
isl. Sprogs Vigtighed1’ (ISIS, Sd. 12*2): uIsl. vixla, veksle, krydse, måske slå
Kors; skadi, Skade” deraf u Norsk Vixleskad, en Præst, den, som bortkorser
Ulykken”. — Af Åsen lære vi, at Ordets egenlige Form er uVigslekall”, d. e.
simpelthen af mgsla, indvie, signe;’ og Kall (karl) d. e. Gubbe, (dd er knn en
Udtaie- eller Overgangs-Form for li: Grmtk § 31 og 93). 2) Udledningen af
uGadbor” i Molb.s Ordbog b(jr uden Tvivl rettes efter Asens uGotbora”; lige sft
oplyses uflenskallet” (uflejnsk. i Till. til D-L.) ved det norske fleinskalla’ af/lem,
blottet, åben, og Skalle, For ho ved j spænde, af sperma*, Tinding af Tunrmangje
o. s. v. (Det gamle Ord Vangje, vangi, Kind, forekommer endnu i det fynske tt
Vangstykker”, hvad der af Sætlænderne kaades uK<efterne” eller uHomene” på en Bør,
fynsk Bar). — I Molb.s Ordbog ere odeglemte Ord som Lagen, netop, stange —
Lakan, nettupp, jf. slånga. 8) det afhænger af en Sammenligning med andre jævn-
tidige, i selve Danmark fødte, Forfattere, om Udtryk som disse, der oftere
forekomme hos Holberg: udet er jeg” (mig), — udet (der) er Intet vissere”, —
— uholde ud en Belejring”, — tJyse Dagen” (ved hdj lys Dag: udet lykkel.
Skibbr.” 43; ttorsk uljdse Dagjeri”) skulle betragtes som Norskheder, (jf.
Asens Grmtk § 312 Anm.; § 317 og i Ordbogen under da* 3; § 335), eller
som blotte Lævninger af en ældre Sprogbrug. Ti det hedder f. Ex. ligeledes i
en dansk Kæmpevise: udet var hun, Rosenkind”; i en anden: ((hnn plukker
af alle de Blomster”; jf. ogsft Petersen uom Udgiv, af Kæmpeviserne” 1843
S. 19. *) f. E. ved Spørgsmålet om Betegnelsen af de tlåbne” og tilukte?\
(i Sællandsken måtte det nærmest blive af de „brede” og de usntalle”)
Selvlyde; jf. Åsens Frtl. XII o. f. *) Det lader sig éj g6re Øf. Åsen under Fi&r’f.)
at udlede det også hos os velbekendte Udtryk (ingen, al) uVerdsens Ting” af
No. Værd; ti dels passer denne Forklaring slet ikke på Vendingen: ui lang
Verdsens Tid" o. fl.; dels er en slig Forblanding af Ktinsformer allerede gammel
(i Skriftsproget; jf. Petersens Sproghist. 1 § 186; hos Vedel forekommer f. E.
itMørckhedsens tid”, „Retfærdighedséns vey”; og endnu høres
uEvighed-sens” o. desl.) — Lige så lidt kommer uSlagside” af siak, slåp, (jf. Molb.s
Ordbog aSiag” 4“). — Skulde det ej være naturligere ved tlsteinyld” at tænke
på det gamle hylja, tilhylle, (der rigtignok ellers ikke forefindes hos Åsen, uden
i al Fald i uHylk”), end på ylld! af 1711, Uld (Grmmtk § 80)? —
Henvisningerne ved stræva og Vtzrfar til isl. starte og sv. svårfader (d. e.
Schwie-ger-) vare bedst udeladte; hvorimod man ved adskillige fra Skriftsproget
afstikkende Ord, f. Ex. Evja, Oksl, atall (i Tillæget; efter Gislason beslægtet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
